(courtois) at vaage over og tænke sig om paa hvad Maade de bedst kunne indrette hele sin Opførsel, saaledes at de vaade kunne hede og være ærbare og sædelige Mænd; for den, der ikke vil tage vare paa sig selv, er det bedre at staa i en lavere Rang, hvor man ikke lægger videre Merke til ham, end at søge at komme i en Hædersplads, hvor alle siden spotte og udlee ham; men lykkelig er den, der ved gode Ting arbejder sig frem til Ære, og siden godt kan bevare det Navn, han har vundet, og med Huldskab tjene fin Herre“. Skutilsveinernes fornemste Pligt, naar de vare ved Hoffet, var at holde Vagt umiddelbart hos Kongen selv to og to ugeviis, saavel som at tilsige Lendermændene og Stallarerne paa Højtidsdagene, naar de skulde „holde Fylgd“ med Kongen, samt forøvrigt at have Overopsigt med Fordelingen af Hirdmændenes Vagthold. Derfor regnedes Skutilsveinerne ogsaa, skjønt de ikke havde Lendermands-Ret, dog med Lendermændene, Stallarerne og Merkesmanden til det højere Hofpersonale eller de saakaldte Hirdstjorer (Hirdstyrere). Maaden, hvorpaa Kongen ifølge Hirdskraa udnævnte en Skutilsvein, var den, at han efter Taflet overleverede ham et tomt Kar med Laag, og rakte ham Haanden til Kys. Dette viser, hvad ogsaa Navnet lægger for Dagen, at Skutilsveinens Forretning oprindelig kun var den personlige Opvartning ved Taflet, og ikke havde noget af den krigerske Charakteer, som Riddernavnet antyder[1]. Men der er et Spørgsmaal, om ikke senere, med det forandrede Navn, ogsaa en forandret Udnævnelsesmaade, mere i Lighed med hvad der udenlands var brugeligt, nemlig Ridderslaget, fandt Sted[2].
Blandt Skutilsveinernes Tal udvalgte Kongen tvende til Drottsete og Skjenker, hvilke skulde have at paasee, at Maden og Drikken kom ordentligt paa Kongens Bord, og at Opvartningen ved Bordet gik ordentligt til. Drottseten var altsaa ifølge Hirdskraa endnu kun Skutilsvein og ikke den høje Hof-Embedsmand, som han siden blev og tildeels allerede var i andre Lande[3].
Efter at have omtalt de her nævnte højere Hofembedsmænd gaar Hirdskraaen i sin anden Deel over til at behandle de egentlige Hirdmænds Pligter, idet den først forudskikker en Deel almindelige Forskrif-
- ↑ Ordet er nemlig dannet af skutill, Fad, Præsenteerbakke, det tydske Schüssel.
- ↑ Hirdskraa Cap. 24, 25, 51.
- ↑ Hirdskraa Cap. 26. „Drottsete“ betegner egentlig „den som skikker Drott“, d. e. Kongens hele Følge, (Angl. dryht, Tydsk trucht) til Sæde, altsaa „Ceremonimester“; hans Syssel var og andensteds nærmest en Hofmarschals, indtil Embedet blev et Rigsembede, og sædvanligt forbundet med dømmende Myndighed. I Tydsk et“„Truchseß“ det samme Ord; paa Dansk sammendrages det til „Drost“. I Middelalderens Latin kaldtes Embedet deels Dapifer, (d. e. Mad-Indbærer), deels Senescallus, (Siniskalk) ligesom Skjenkeren kaldtes en Scanchio (fransk échanson).
