nøde de sandsynligviis Ledingsfrihed, eller Skattefrihed af deres Gaarde, og dette var vel tilstrækkeligt til at frelse ej alene deres Hovedgaarde, men ogsaa i det mindste een af de Gaarde, de besad i Byerne. I Krigen vare de de højeste Befalingsmænd[1]; i Fred var det fornemmelig dem, der raadsloge og stemte paa Høvdingemøderne; de dannede overhoved det højere Aristokrati, og om disse Forhold havde vedblevet, og Baronerne, hvad Enden vel tilsidst vilde have været, havde faaet det gjort til Regel, at deres Værdighed skulde være arvelig, da vilde de fuldkommen have indtaget den samme Stilling som Jarlerne og Baronerne i England, og ved Høvdingemøderne dannet et eget Kammer, der ganske svarede til Lordernes Huus eller Overhuset i England. Til Baronernes Klasse hørte ogsaa, som vi have seet, de højere Hof-Embedsmænd, Kantsleren, Stallarerne og Merkesmanden.
Skutilsveinerne, eller, som de nu kaldtes, Ridderne, hørte ogsaa til Herrestanden; de udøvede en højere Myndighed ved Hoffet, og beklædte vel ogsaa højere Commando-Poster i Krigen[2], vare ledingsfrie for tre Nev, det vil sige for sig selv og to Mand, og hvis man, saaledes som det nys er antydet, gaar ud fra, at denne Ledingsfrihed rettede sig efter det Antal Krigsfolk, enhver Veitslemand ifølge Bestemmelserne af 1273 skulde bolde, nemlig fem Mand af boer 15 Mks., altsaa 1 Mand af hver tre Mks. Veitsle, maa man saaledes slutte, at Ridderne i Regelen have haft sex Mks. Veitsle. Thi naar der, som man allerede af Udtrykkene i hiin Bestemmelse seer, og hvad ogsaa Kongespejlet udtrykkeligt beretter, bar været ringere Veitslemænd foruden Lendermændene, er det vel at formode, at hermed fornemmelig menes Skutilsveinerne, der i Rang stode dem nærmest. Denne Ledingsfrihed deelte de ogsaa med Hirdmændene, som det ovenfor er viist, og det var maaskee derfor saaledes Regelen, at Riddere og Hirdmænd skulde have 6 Mks. Veitsle. Kongespejlet taler om, at der af de „ikke bordfaste“ Huuskarle (haandgangne Mænd) vare nogle som havde 1, nogle 2, nogle 3 Mks. Veitsle, nogle mere; til denne sidste Klasse (dem der havde mere end 3 Mks. Veitsle) have da ventelig Skutilsveinerne og Hirdmændene bort. Ved Rigs- eller Høvdingemøderne synes Ridderne ikke at have været selvskrevne Deeltagere, uden for saa vidt som de vare Sysselmænd, og de hørte i det mindste ikke til de verdslige Herrer, der beseglede de paa Møderne udstedte Akter. Dette viser, at uagtet de reg-
