oprettede faste Hær over med tre, og Gjesterne samt Kjertesveinerne hver med een Mand. Her vil det nu lettere forstaaes, hvad der ovenfor er anført som en af de „Retterbøder“, Kong Magnus tilstod Lendermændene, „at skjønt Sysselmanden i Regelen bar Magt (vald) over en Lendermands Huuskarl, skal han ingen Nevninger have over ham, uden dem Kongen selv paabyder, med mindre man i Hast maa gjøre Anstalter til Forsvar mod et pludseligt Fiende-Anfald“. Det er tydeligt, at denne Bestemmelse paa det nøjeste slutter sig til Artiklerne af 1273. De Tropper, som Veitslemændene stillede, skulde, som man seer, i Regelen staa under Sysselmandens Besaling, og stilles sammen med dem, han selv skulde bolde; dette blev saaledes Tilfældet med Ridderens eller Hirdmandens tvende, og med Gjestens eller Kjertesveinens ene Mand, medens Lendermanden beholdt sine fem Mand under sin egen Commando. Dette kan ogsaa let forklares med Hensyn til Lendermændenes Stilling for øvrigt: de holdt nemlig selv en „Sveit“, der, som vi have seet, kunde udgjøre indtil 40 Huuskarle; dette Antal var saa stort, at de fem, som skulde stilles til Kongens Disposition, godt kunde vedblive at være deriblandt, medens derimod hine ringere Kongsmænds Contingent var for ubetydelig til at danne nogen særegen Commando. Alter mindst kunde der her være Tale om Gjesterne og Kjertesveinerne, der selv skulde staa under Commando.
Af det Foregaaende viser det sig ogsaa klart, hvor omfattende og betydningsfuld Sysselmændenes Stilling nu var. De havde i civil Henseende den øverste Opsigt med Retsplejen, paatalte alle Sager, hændede Dom, oppebare Bøderne paa Kongens Vegne, havde Tilsyn med Kongens Ejendomme og Indtægter for øvrigt, bortfæstede Gaardene, oppebare Landskylden og holdt Bog derover, indkrævede Skatterne, og udøvede den nødvendige Politimyndighed. Kort og godt, de repræsenterede i eet og alt Kongens Person og den kongelige Myndighed. I militær Henseende sørgede de for Udskrivningen i Krigstilfælde, holdt det for omtalte Antal Krigsfolk og havde naturligviis Tilsyn med, at de øvrige, som dertil vare forpligtede, og hvis Contingenter skulde stilles under deres Commando, gjorde sin Skyldighed; hvor der fandtes Borge eller Kongsgaarde af borgmæssigt Udseende vare de vel i Regelen ogsaa Befalingsmænd paa disse. Det er tydeligt nok, at Sysselmændene umuligt kunde række at udføre alle deres Forretninger alene. De maatte for det første bolde et Slags Contor, hvortil Klerker eller Skrivere udfordredes; saadanne omtales vel ikke, men at de have været holdte, kan man betragte som faldende af sig selv. Derhos maatte de og have Medhjelp eller underordnede Fuldmægtige til Udførelsen af de executive Forretninger. Saadanne Fuldmægtige sees de ogsaa allerede at have holdt, nemlig de
