saakaldte „Sysselmænds-Lensmænd“, om hvilke der i det følgende vil blive mere Tale, og som i hine Tider vistnok mere svarede til, hvad der siden efter kaldtes og nu omstunder kaldes Fogeder, men hvis Benævnelse dog endnu bar vedligeholdt sig, tildeels endog forbunden med samme Slags Forretninger, hos vore nuværende Lensmænd. Det er besynderligt nok, at Hirdskraaen intet nævner om den vigtige Fehirde- eller Skatmester-Post, skjønt denne allerede hyppigt omtales i Sagaerne. Endnu var maaskee Embedet ikke fast oprettet, og den, der besørgede Skatmester-Hvervet, maaskee snart en, snart en anden Hofmand, der borte til Kongens personlige Omgivelser, og førte Kassen med sig, naar han ledsagede Kongen[1]. Men paa den anden Side synes dog allerede den ovenfor anførte Bestemmelse om Ledingens Indbetaling til Tunsberg for Viken, at tyde hen paa, hvad der senere med Vished vides at have været Tilfældet, at der paa det faste Tunsbergs Slot var en fast Fehirdsle (Hovedkasse) for Østlandet, til hvilken alle Kongens Indtægter derfra indbetaltes, og hvorpaa en Deel af de forefaldende Udgifter anvistes til Udbetaling: ved denne Kasse maatte der da være en fast Fehirde, og denne Fehirde, naar han var en verdslig Mand, var da vistnok tillige Befalingsmand over Slottet[2]. Da vi erfare, at Audun Hestakorn i Aaret 1298 indehavde denne Post, eller i alle Fald var Fehirde (thesaurarius)[3], og vi allerede i 1277 finde ham i Besiddelse af Len i Viken, ligger den Slutning nær, at han beklædte Embedet allerede da, og saaledes maaskee enten ikke længer var Stallare, eller ved Siden af Stallare-Embedet ogsaa besørgede Fehirde-Forretningerne, hvad der ogsaa meget godt kunde lade sig gjøre. Men foruden Fehirdslen i Tunsberg maa der ogsaa have været i det mindste een for det Nordenfjeldske, om ikke flere; og for saa vidt der kun var een, maa den fremfor noget andet Sted have været i Bergen, hvor Kongen selv oftest residerede, og hvor vi ogsaa allerede i 1316 finde omtalt ikke blot een, men tvende Fehirder[4], hvilket viser, at dette endog maa have været en større og mere
- ↑ F. Ex. Fehirden Jon Tviskaven, der ledsagede Kongen fra Bergen til Throndhjem 1264, s. o. S. 471. Tidligere var, som vi have seet, (III. S. 872, III. S. 348) Erkebiskop Eystein Kong Inges „Capellan og Fehirde“. Som „Capellan udførte han vistnok ogsaa det da endnu ikke oprettede Kantsler-Embedes Functioner, og var altsaa Kantsler og Fehirde paa een Gang.
- ↑ Af Hertug Haakons Brev af 8 Sept. 1288 (Lüb. Urkundenbuch Ro. 537) seer man tydeligt, at Udtællinger fandt Sted i Tunsberg eller anvistes paa Hovedkassen der.
- ↑ Lappenbergs Sartorius II. S. 738.
- ↑ Dipl. Norv. I. No. 147. Der omtales ogsaa i flere en „Under-Fehirde“ i Bergen.
