Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/636

Denne siden er korrekturlest
622
Magnus Haakonssøn.


Landets gamle Skik havde været tilladte, og at det var utilbørligt at forbyde dem, men Arne paaberaabte sig, at Paverne, „hvilke med Rette havde at raade over alle .Love“, havde saa strengeligt under fuldstændig Bansstraf forbudet dem, og Enden blev, at Gissur tilsidst maatte give Arne Ret, og fik Absolution af ham, hvorhos Giftermaalet blev ophævet[1]. Ved Afskeden kunde dog Jarlen ikke bare sig for at sige til ham: „du bliver nok ikke den, der giver efter i Stridigheder, siden du ikke engang gav efter for mig“. Arnes Bestyrelse af Hole Biskopsstol varede i hele to Aar, da Biskopsstolen i al den Tid stod ubesat; thi da nemlig Islands Biskop nu valgtes af Erkebiskoppen og Chorsbrødrene i Throndhjem, kunde intet nyt Valg komme i Stand, førend man havde faaet en ny Erkebiskop efter Einar, og dette skede ikke egentlig førend Haakon havde faaet Pallium i 1267. Haakon beskikkede og indviede da Presten Jørund Thorsteinssøn, ligesom Arne en Discipel af Biskop Brand[2]. Da Biskop Sigvard i Skaalholt imidlertid var bleven saa gammel og affældig, at han ikke længer kunde bestyre sit Embede, overdrog Erkebiskoppen Biskop Jørund ogsaa Tilsyn med dette, og Jørund sendte nu ved sin Hjemkomst Arne til Skaalholt som Sigvards Medhjelper. Aaret efter døde Sigvard (1268) og Biskop Jørund saavel som de forstandigste Mænd i Landet forenede sig nu om at anholde hos Erkebiskoppen om at Arne maatte blive beskikket til hans Efterfølger. Arne overbragte selv Brevet. Ved hans Ankomst til Norge var den nys udvalgte Erkebiskop Jon endnu ikke hjemkommen fra Rom med Pallium; han kom nemlig, som vi have seet, ej førend henimod Juul. Jon negtede først at opfylde Islændingernes Begjæring. Sandsynligviis have Chorsbrødrene protesteret imod, at de islandske Biskopsstole nu tredie Gang skulde besættes med en Indfød, ikke med en Mand af deres egen Midte; thi han valgte, den 3die Marts, Sira Thorleif, der netop synes at have været en af Chorsbrødrene i Nidaros[3]. Denne Thorleif døde dog efter ikke fuldt en Maaneds Forløb, og ud paa Sommeren sees endelig de Vanskeligheder at være bortryddede, der stillede sig imod Arnes Valg. Han blev udvalgt og confirmeret den 21de, samt indviet den 30te Juni. Erkebiskoppen bevidnede, siges der, i sit Collationsbrev til

  1. Arne Biskops Saga Cap. 4.
  2. Jørund sees af Annalerne allerede i 1265 at have begivet sig til Norge. Maaskee havde han faaet en Anbefaling fra fine Landsmænd til Erkebiskoppen liig den, Arne siden fik. Jørunds Moder Gudlaug nedstammede i 6te Led fra Thorgils Arrebeinsstjup.
  3. Se Dipl Norv. III. No. 61, det Brev, hvorved Erkebiskop Haakon i 1267 skjænkede Chorsbrødrene i Nidaros Haugs Kirke (s. o. S. 470); her nævnes blandt Chorsbrødrene „dominus Thorlawus“.