Arne, „at han ikke havde foretrukket Thorleif for ham, fordi han fandt nogen Flek ved hans Opførsel eller Levnet, men at han tvertimod ansaa ham at være baade forstandig og velsindet i alt hvad der var nødvendigt og hvad der paalaa en Biskop“. Han oplyste imidlertid ikke, hvorfor han alligevel havde tilsidesat ham for Thorleif, men Grunden kan vel neppe have været nogen anden end den nu anførte. Muligt, at Kong Magnus, der denne Sommer var i Throndhjem for at lade sig Fuldmagt til at forandre Loven overdrage paa Frostathing, og maaskee allerede var ankommen tidligt paa Sommeren, bidrog ved sin Indflydelse til at stemme Chorsbrødrene gunstigt for Arne. Thi han havde, som nys berettet, fattet Yndest for ham under hans tidligere Ophold i Norge, og at han fremdeles interesserede sig for ham, sees af et Brev, han ved hans Afrejse medgav ham til Islands Indbyggere, hvori han bevidnede, at han kjendte ham af mange gode Egenskaber, og derfor herved bød alle sine Thegner paa Øen at tage godt imod ham og hædre ham i alt hvad der hørte til den christelige Lydighed[1]. Ogsaa Erkebiskop Jon anbefalede ham paa det bedste, og forærede ham før Afrejsen en Afskrift af Decretalerne med Tillæg, en Foræring, som Arne heel vel forstod at bruge, og som Erkebiskoppen vel ogsaa meente at han netop vilde komme til at bruge, naar han nu skulde til at rydde op i Kirkeforholdene paa Island, der ikke paa langt nær svarede til det ellers paa den Tid i den katholske Christenhed herskende System. Erkebiskoppen medgav ham nemlig, som det ovenfor er berettet[2], et Budskab til Islands Indbyggere, hvori de paa hiint Sted opregnede fem Punkter indskjærpedes til Overholdelse, nemlig om Knæfald for Sanctissimum, om Egteskabstillysning, om Udestængelse fra Alterens Sakramente af dem, der holdt Friller, om Kirkegodsets Overleverelse til Biskoppen, og om Forbud mod Aager. Af disse rammede den tredie og fjerde, og især denne, fornemmelig de islandske Forhold, og herom var den ringe, driftige og nidkjære Biskop bestemt paa at vove en alvorlig Dyst.
Biskop Arne forlod Nidaros den 15de Juli, og ankom til Eyjafjorden den 17de August. Han opsøgte strax Biskop Jørund, og forelagde ham Erkebiskoppens Brev, hvilket Jørund strax lod oplæse; derpaa fulgtes begge Biskopper ad til Skaalholt, hvor Arne ligeledes lod Brevet oplæse paa et Møde baade af Prester og Lægfolk; hvorhos han lod Afskrifter deraf sende rundt om i sit vidløftige Biskopsdømme, der indbefattede de tre Fjerdedele af Island, til Bekjendtgjørelse. De tre første Ar-
