ham eller Kirken (24de Juli)[1]. Da denne Dom var falden, gave de øvrige, der havde lignende Sager at føre, uopfordret efter, og Biskop Arne gik saaledes fuldkommen sejrrig af Striden. Efter vore Forestillinger synes det imidlertid, som om Sagen ikke har været ført med tilstrækkelig Upartiskhed. Erkebiskoppen dømte jo, strengt taget, i sin egen Sag. Han havde vistnok den strenge Ret for sig, men Billighed tilsagde dog, at Kirke-Ejerne nøde nogen Skadesløsholdelse, fordi man saa ganske afveeg fra hvad der havde været de første Giveres Mening. Det viser for øvrigt, hvor mægtig Kirken nu var, at Kongen ikke, selv eller gjennem hine Mænd, synes at have gjort nogen Indsigelse i Billighedens Navn, eller, om han virkelig har gjort den, formaaet at saa den tagen til Følge. Han ytrede ikke engang, saa vidt det lader, nogen Utilfredshed med Biskop Arne, men skiltes fra ham, som det siges, med største Venlighed. Aarsagen hertil var dog vel for en stor Deel de Fortjenester, Biskop Arne havde indlagt sig af at faa den norske Lov vedtagen paa Island, og som han fremdeles lagde for Dagen, ligesom overhoved den oprigtige Varme, hvormed han omfattede Kongens Ønsker i alt hvad der ej stødte an mod Kirkens Interesser.
Biskop Arne maa have forladt Norge, førend Overeenskomsten mellem Kongen og Erkebiskoppen sluttedes den 1ste August; thi ellers vilde man vel have fundet hans Navn blandt de i Beseglingen af Forligs-Acten nævnte Biskoppers. Ogsaa Ravn Oddssøn og Thorvald Thorarinssøn vendte denne Sommer tilbage til Island. Før Afrejsen overdrog Kongen dem som Sysselmænd Bestyrelsen over hele Island i hans Navn, ligesom Ravn og Orm forhen, og lod dem i Erkebiskoppens og mange andre anseede Mænds Nærværelse, sværge hinanden indbyrdes Troskabs-Eed og Staldbroderskab[2]. Ved deres, saavel som Biskop Arnes og Sturla Lagmands kraftige Medvirkning blev, siges der, den norske Arvebaalk antagen endnu samme Høst, ved Mortensmesse (11te November). Hvorledes dette gik til, er ikke nærmere forklaret; paa den Tid af Aaret var der intet almindeligt Thing, og om Vedta-
- ↑ Jakobsvaka-Aften (altsaa Dagen før 25de Juli) staar udtrykkeligt i Biskop Arnes Saga Cap. ti, hvor Forhandlingerne og Dommen meddeles in extenso. Naar det tidligere heder, at Stevnedagen til denne Sag var 29de Juni, da er dette ikke saaledes at forstaa, som om Forhandlingerne allerede da begyndte; det var kun den Dag, da alle Parter skulde være tilstede i Bergen; vi have ovenfor seet, at Hyldingen skede 2den Juli, og før den Tid kunne Forhandlingerne ej have begyndt. Den 29de Juni, Petersmessedag, var Gulathingets Aabningsdag; derfor var denne Dag nævnt, thi Kongen skulde, som vi have seet, lade flere vigtige Bestemmelser og rimeligviis den hele Landslov vedtage paa Gulathing.
- ↑ Annalerne, ved 1273.
