endelig denne Commission kun beskikkedes til at bestemme den mest omtvistede Grændse fra Eidskogen af indtil Herjedalen, det erfarer man ikke af Documentet, lige saa lidet som der angives noget Aar, naar Acten forfattedes. Vi erfare kun at de 12 Mænd samledes paa Magnor, paa Eidskogen, og bestemte der Grændsen, under Eeds Tilbud, og med Trusel om Lovens Straf for enhver, der krænkede den.
Documentet indeholder udførligt alle de enkelte Vidneforklaringer, hvorved man nøje lærer Grændsen at kjende for hvert enkelt Grændselandskab. Det bestaar saaledes af forskjellige Afdelinger. Den første Afdeling af Documentet indeholder Vidnesprov for hvert af de ti saakaldte Endemerker mellem Nodinge-Aa-Osen ved Gøta-Elven og Grinnefors paa den nuværende Grændse af Smaalenenes Amt og Akershuus Amt[1]. Hvert af disse Endemerker indbefatter selv en kort Strækning; de sex første ere besvorne af tretten, det syvende af fem, det aattende af sex, det niende ligesaa af sex, det tiende af fire Personer, af hvilke ingen for Resten er bekjendt af historiske Beretninger eller Diplomer. „Endemerkerne“ selv ere 1) fra Nodinge-Oos til Aur, 2) fra Aur til Røden ved Raudemyr, 3) fra Røden til Stevnelundene midt paa Kyrfjeld, 4) fra Stevnelundene til Kverndølebek, 5) fra Kverndølebek til Fylsbek, 6) fra Fylsbek til Brotebek, 7) fra Brotebek til Sundsbrunn, 8) fra Sundsbrunn til Stavnen ved Store Lee, 9) fra Stavnen forbi Sledakleiv til Runefuren, 10) fra Runefuren over Slodrefors og Hylvekjølen til Grinnefors. Foruden dette mere udførlige Thingsvidne optoges ogsaa en kortere Forklaring om Grændsen fra Nodinge-Aa til Store-Lee, af en vis Peter paa Hjertheim i Elvesyssel. Ved at undersøge Beliggenheden af de anførte Grændsepunkter sees det, at Grændsen, paa ubetydelige Afvigelser nær, var den samme som den nuværende mellem Baahuuslen og Smaalenene paa den ene Side, Vestergotland, Dalsland og en Deel af Vermeland paa den anden.
Efter Thingsvidnet om Grændsen fra Elven til Grinnefors følge umiddelbart to andre, optagne paa Herjedalens saakaldte Althing, der holdtes paa Sveig, i Overvær af Erkebiskop Jon, de oven nævnte Chorsbrødre Sira Sighvat og Erlend, nogle Prester og en Deel andre anseede Mænd, hvoriblandt den blandt Deeltagerne i Orknø-Toget nævnte Paal Sure, og Markus Dylla, Søn af Eindride Skvadra, en Thrønder[2]. Aabenbart er dette skeet medens Erkebiskoppen visiterede i
- ↑ Grinnefors er ogsaa nu Grændsepunkt (Røset Ro. 38) lidt søndenfor Rømskogen. Jevnf. ellers Lignell i Ann. for Nord. Oldk. og Hist. 1849 S. 146–150.
- ↑ Markus Dylla omtales i et Par Breve. (Dipl. Norv. II. No. 40, 41, 640.) som Broder til en vis Eilif Skvadra eller Eilif paa Skvadra; det er derfor saa godt som vist, at Markus og Eilif man have været Eindrides Sønner. Marius sees af det førstnævnte Diplom at have været død allerede en god Stund før 1297, lige
