Herjedalen, men hvad Aar det var, angives ikke, kun synes man at maatte antage, at det var ved Thingtid, om Sommeren, følgelig ikke i noget Aar, hvor man veed, at han om Sommeren var andensteds, f. Ex. i 1269, 1271, 1273; det maa da have været enten i 1270 eller i 1272, thi paa noget Aar senere end 1273 synes man af Grunde, der nedenfor ville vise sig, vanskeligen at kunne gjette. Det første Thingsvidne aflagdes saaledes, at Tylft af de ældste Bønder i den øvre Dal, hvis Navne angives, aflagde Eed paa at visse af dem opgivne Grændsepunkter vare rigtige, medens en anden halv Tylft sandede deres Ord, i Overvær af hine Mænd saavel som af alle Bønder fra den nedre Deel af Dalen[1], der ligeledes erklærede Angivelserne for rigtige, „og at de heller skulde falde, den ene paa den anden, førend de fravege de nu omvidnede Endemerker, som deres Fædre havde angivet og opregnet for dem“. Det bestaar af to Afdelinger, af hvilken den ene begynder ved Straum i Jemteland og angiver mange Merkepunkter langs Jemtelands og Herjedalens egen Grændse mod Helsingeland og Dalarne; denne Grændse er, saa vidt det kan skjønnes, ganske som den nuværende, nemlig over Ravnasil (Ramsele), Ravundafors (Ragunda-Fors) o. s. v. til Throndeklett og Trollegrav; den indlader sig siden endog paa at antyde Grændsen videre, lige indtil Store Lee, med de faa Merkepunkter: Trollegrav, Feimufjeld, Frengsende, Thingvold og Lee, hvoraf det skulde synes som om disse Folk endnu troede at Vermeland, eller den største Deel deraf, hørte til Norge. Det falder af sig selv, at dette Vidnesbyrd blot for deres eget Landskabs Grændse har kunnet være af nogen Vegt. Den anden Afdeling indskrænker sig til at angive Grændsepunkterne mellem Jemteland og Herjedalen paa den ene, og Aangermannland, Helsingeland og Dalarne paa den anden, uden at gaa videre. Dette begynder allerede med „Raudaberg“ i Finmarken (d. e. Lapmarken), og angiver derefter ikke altid de samme Punkter som den foregaaende, men Retningen synes dog ganske at være den samme[2]. – Om en af de Svergende, og som
- ↑ Her har aabenbart Afskriveren læst Originalens nedra dalenom som uedra d. og skrevet Vedra dalenom.
- ↑ De vigtigste af de Grændsepunkter, som i begge Angivelser antydes, er for den første Raudaberg i „Finmarken“, langs Kjølen mellem Ravunda og Angermannland, over Murubek eller Morbek, Mykleholmen i Havre-Søen, Fjeldseidet paa Hoe (Hodalen eller Hogdalen), Maure-Oos to Raster vestenfor Elveroos, Maloug, Siksoos, Amsafreng, Riisberg, Throndeklett, og Trollegrav; – for den som man erfarer, at han da havde Herretitel, altsaa i det mindste var Ridder; han kan derfor ved sin Død, der maaskee er indtruffen ved 1290, ikke have været ung: var han altsaa fød omkring 1240, da passer det godt med Tidsregningen, at han i en Alder af omkring 30 Aar, førend han endnu var bleven Ridder, var tilstede ved dette Vidnesbyrd.
