Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/664

Denne siden er korrekturlest
650
Magnus Haakonssøn.

sige Vermelændingerne, gjorde Fordring paa Trysil, og Nordmændene derimod paa et Sted eller en Bygd, kaldet Elftrunde. Denne Grændse blev nu bestemt af de 12 Mænd fra begge Riger omtrent saaledes som den nu gaar, kun, som det forstaar sig af sig selv, med den Forskjel, at den lige fra Falu- eller Fulufjeldet øst for Trysil gik mod Øst, til et Sted betegnet ved en Helle, kaldet Brostnarhellen, der endog skulde være oprejst af Einar Thambarskelve, samt derfra til Serna og rimeligviis til Trollegrav og Throndeklett, saaledes at Serna og Idre Sogne indsluttedes og kom paa den norske Side, hvorhos man ogsaa gjensidigt eftergav de nys nævnte Fordringer. Dette skete paa Eidskogen ved Rigsgrændsen, hvor de tolv Mænd, som der siges, bestemte dette under Eeds Tilbud[1].

Der findes ingen af Kongerne selv udstedt Overeenskomst om denne Grændse; maaskee blev den ikke engang oprettet, formedelst de Uroligheder, der fra Aaret 1274 forstyrrede Kong Valdemars Regjering, og gave saavel ham, som Kong Magnus, andre og mere øjeblikkeligt nødvendige Sager at overveje, end Grændseanliggenderne. Ved en Sammenkomst, som begge Konger havde i Ljodhuus 1268, skal der efter en Beretning, for hvis Paalidelighed der dog ikke kan indestaaes[2], virkelig være forhandlet mellem dem om Grændsebestemmelsen, men det kan da kun bade været for at aftale hvad Forholdsregler der skulde tages, og ndnævne Grændcommissionen, siden man seer at Erkebiskop Jon, som da endnu ikke var kommen tilbage fra Rom, var tilstede ved Vidnesbyrdets Optagelse i Herjedalen; thi dette maa følgelig være skeet senere end 1268. Om Høsten 1272 havde Kongerne Magnus og Valdemar aftalt et nyt Møde med hinanden, øster ved Elven. Magnus begav sig virkelig ogsaa derhen til bestemt Tid, lidt for Mariemesse (8de Sept.) og forblev i Kongehelle, ventende paa Valdemar, henimod en 14 Dages Tid, men

  1. Documentet er aftrykt i N. gl. Love II. og med Anm. i Annaler for Nord. Oldk. og Historie, 1845–1846, S. 100 fgg. Originalen til disse Aftryk fandtes i en norsk Lovcodex, der i fin Tid havde tilhørt Stegens Lagstol, og i hvilket ogsaa K. Sverres Stridsskrift mod Gejstligheden var indseet: Stridsskriftet og Grændsedocumentet ere senere af Arne Magnussøn blevne skilte fra Hovedcodex, og indbundne for sig selv. Se ere skrevne med samme Haand, fra c. 1320. Uagtet Haanden er god, og Afskriften i det hele taget upaaklagelig, sees dog flere Fejl at vare begaaede, aabenbart ved Fejllæsning af Bogstaver i den oprindelige Original, f. Ex. naar der staar „Vedradalenom“ i Stedet for „Nedradalenum“, som ovenfor anmerket.
  2. I Worms Tillæg til Peder Claussøns Overs. af Kongesagaerne staar der, uden at der sees, eller nu vides, hvor han har det fra: „Kong Magnus havde ofte handlet med Kong Valdemar af Sverige om Grændseskjellet mellem Rigerne, i Besynderlighed 1268 og 1273, og endskjønt de paa en fredelig Maade havde handlet derom med hverandre, saa finder man dog ikke, hvorledes de derom ere blevne forligt“. Sammenkomsten i Ljodhuus omtales i Annalerne.