Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/672

Denne siden er korrekturlest
658
Magnus Haakonssøn.

lum, Biskop Tuke af Aarhuus, Henrik, Prior i Andvorskov Kloster, Uffe Drotsete og Jon Litle, Befalingsmand i Lund[1]. Ligeledes indfandt sig Grev Johan af Ravensburg og Junker Jakob af Halland. Det var aftalt, at Mødet mellem Kong Magnus og begge de svenske Konger skulde finde Sted ved Horsaberg, et Sted, der synes at have ligget i Nærheden af Ljodhuus eller Thorskebakke[2]. Den 25de Juni sejlede Kong Magnus op fra Kongehelle til Horsaberg i Følge med alle de her nævnte Herrer, saavel som Erkebiskop Jon og Biskop Andres af Oslo, af hvilke den første rimeligvis havde begivet sig landvejs til Oslo, for derfra, tilligemed Biskop Andres, at opsøge Kongen. Det samlede Antal Skibe, som Kongen førte med sig op ad Elven, var henved 260, men det største, Christsuden, kunde man dog ikke faa med; det var nemlig for stort til at kunne bringes igjennem den stride Strøm ved Baagaholmen eller Elvebakken, kaldet Baagastrømmen, og det maatte derfor ligge ved Ragnhildarholmen. Den følgende Dag ankom Hertug, eller som han nu af sine egne Tilhængere kaldtes, Kong Magnus Byrgessøn, til Horsaberg, ledsaget af flere gejstlige og verdslige Herrer, blandt dem Erkebiskop Folke i Upsala, og de tre Biskopper, Henrik af Linkøping, Erik af Skara og Anund af Strengenes. Der var paa Horsaberg opslaaet Telte, hvor begge Navnerne nu kom sammen, for, som det synes, at treffe foreløbig Aftale om de Underhandlinger, som nu skulde finde Sted. Hertug Magnus vilde ikke indlade sig paa nogen saadan, uden at ogsaa Kong Valdemars unge Søn Erik var med. Den følgende Mandag, Petersmessedag (29de Juni), fortælles der, begav derfor Kong Magnus sig med den unge Kongesøn over Elven til Nidingeberg[3], hvor der nu blev sat „Parlement“, og hvor ogsaa Kong Valdemar indfandt sig. Ved Kong

  1. I Texten, saaledes som den meddeles i Annalerne, staar her: Jón litli af Skáni, son Jons Reginmoðu sonar Úlfs dróttseta; dette er igjen en Forvanskning istedetfor Jón litli af Skáni, sun Jóns Reginmoðusunar, Uffi drottseti; vi vide nemlig (se f. Ex. Suhm X. 735), at den danske Drottsete paa denne Tid netop heed Uffe, og navnlig endnu samme Høst stred mod Hertug Magnus; der var ingen dansk Drottsete ved Ravn Ulf eller Uffe, af hvilken Jon Litle kunde være Sønnesøn; derimod erfare vi, at der i Midten af det 13de Aarhundrede netop var en Jon, Søn af Jon Reinmodssøn, der i Aaret 1248 skjødede en Gaard til Æsrom Kloster (Thorkelins Dipl. I. 8. 167), og som maa være den samme som den her nævnte Jon Litle, der fra 1264 af omtales som Befalingsmand i Lund, se Suhm, X. S 518.
  2. Stedet turde vel af de i Egnen Localiserede endnu kunne paapeges, hvis ellers Navnet er rigtigt, hvilket vistnok er et stort Spørgsmaal, at dømme efter de Exempler, vi allerede have seet paa, hvor mishandlet Texten og Navnene ere i det Udtog, hvor disse Notitser forekomme.
  3. I Annalernes Text staar Hniðingaberg – maaskee det dog er det samme Navn som det før nævnte Horsaberg, kun urigtigt læst.