sidigt havde tilføjet hinanden, og den Uenighed, som havde hersket mellem dem. Kong Magnus’s befuldmægtigede Gesandter vare Askatin, den Gang endnu Cantsler, og saaledes nu atter anvendt i Gesandtskab, saavel som Peter, Archidiaconus af Hjaltland. Ved denne Tractat indgik begge Konger, „saavel formedelst Fredens Gode, som af gjensidig Hengivenhed for hinanden, en bestandig Fred, ligesaa god som den, der havde fundet Sted mellem deres Forfædre, og forpligtede sig til, at Indbyggere eller Kjøbmænd fra det ene Rige skulde med deres Gods nyde venlig Optagelse i det andet, uden at forulejliges med Hensyn til hine Klager; Kjøbmændene fra det ene Rige skulde i Fred og Ro kunne sælge deres Varer i det andet, og ingen, der kjøbte af dem, skulde kunne tage Varerne, førend Betalingen var erlagt; Skibbrudne fra det ene Rige skulde i Fred og Ro kunne redde og udbedre deres Skibe, og vedkommende Befalingsmand skulde beskytte dem mod Overlast. De, som krænkede denne Fred og venlige Forbindelse, skulde af Befalingsmanden eller en dertil af Kongen særskilt udnævnt Dommer straffes saaledes, at det kunde blive ham og Andre til Advarsel. Hvis den ene Konges Fiende flygtede til den andens Rige, skulde han ej medtages, uden for en kort Tid, og hvis han ikke inden et Aar kom i Naade igjen, skulde han bortvises af Riget. Af Brevet udstedtes to ligelydende Exemplarer, hvoraf det ene, beseglet med Norges Konges og Gesandternes Segl, skulde bero hos den engelske Konge, det andet, forseglet med dennes Segl, hos Kong Magnus[1]. – Siden den Tid hører man intet andet end at Forstaaelsen mellem begge Hoffer var den ypperste; og den vedvarede ligeledes efter Kong Henriks Død mellem hans Søn Kong Edward den 1ste og Kong Magnus. Vi erfare af Breve, der endnu ere til, at de oftere vexlede Vennegaver. Saaledes erfarer man af et Taksigelsesbrev fra Kong Magnus til Kong Edward, dateret Bergen den 10de Mai 1276, at denne med en vis Roger Brun, Borger i Yarmouth, havde sendt ham flere værdifulde Gaver, der lykkeligt og vel vare ankomne til Norge, hvorfor Kong Magnus anbefaler Roger Brun, som den der godt havde besørget det ham overdragne Erende, til Kong Edwards Velvilje[2]. Fem Dage efter skrev Magnus endnu et Brev fra Bergen til Kong Edward, med en af sine Riddere, der i det paa Latin affattede Brev kaldes Yvo, og sendte herved som Gave, til Beviis paa sit Venskab, tre hvide og aatte graa Falke, et Sølvbeger, tyve Timber Hermelinskind, og Hovedet med Tænderne af en Hvalros, hvilket Dyrs Beskaffenhed Overbringeren nærmere skulde forklare. Man har endnu et Brev fra Kong Magnus til Kong Edward, dateret
Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/685
Denne siden er korrekturlest
671
1269. Tractat mellem England og Norge.
