foresloge ikke til at bygge den op igjen i den rige Stiil, som paa den Tid var bleven den herskende: det varede derfor længe, førend den kom i Stand, og der findes lige fra 1278 til 1289 Breve fra flere norske Biskopper, ja endog et fra Biskoppen i Skara i Sverige, hvori der tilstaaes dem, der paa visse Festdage besøge Stavangers Domkirke, og række den hjelpsom Haand, Indulgens for flere Dage[1]. Henimod 1297 maa den have været færdig, thi et Indulgensbrev, udstedt i det Aar af den daværende Erkebiskop, Jørund, taler kun om et Altar i Domkirken, ikke om denne selv[2]. Efter Thorgils’s Død 1276 valgtes til hans Eftermand en Arne, sandsynligviis den samme Arne Capellan, der i det nys nævnte Stiftelsesbrev nævnes blandt Chorsbrødrene, og som blev indviet 1277; i Askatins Sted valgtes til Bergens Biskopsstol Dominicanermunken Broder Narve, der indviedes 1278. Hvorledes det gik til, at han kunde blive valgt, medens der herskede et saadant Uvenskab mellem de Sæculargejstlige og Dominicanerne, som det, vi allerede have skildret og fremdeles komme til at berøre, er næsten ufatteligt, med mindre man skulde antage, at Kongen selv har gjort sin Indflydelse gjeldende, i det Haab at et Valg, som dette, skulde bringe et Forlig til Veje. Saa meget er i alle Fald vist, at Narve stod i et nærmere Venskabsforhold til den kongelige Familie. – Efter Gilbert i Hamar valgte Capitlet en vis Thorfinn, sandsynligviis af deres eget Collegium, til hans Efterfølger. Biskoppen og Capitlet i Oslo søgte ved denne Lejlighed atter at gjøre deres gamle Fordring paa at besætte Hamars Biskopsstol gjeldende, og indgave derfor en Protest mod Thorfinns Valg til Erkebiskop Jon, medens denne i 1278 opholdt sig i Tunsberg. Men Erkebiskoppen dømte, efter at have undersøgt Sagen, ganske til Bedste for Hamars Capitel, og paalagde Oslo Capitel bestandig Taushed herom: et Paalæg, der, som vi ville see, ikke i det følgende fuldkommen blev overholdt[3]. Thorfinn lønnede Biskop Jon hans Bistand ved at vise sig som hans svorne og urokkelige Tilhænger i hans paafølgende Stridigheder med de verdslige Høvdinger. Om Erkebiskop Jons nidkjære og vistnok velmeente Virksomhed til Kirkens Bedste er der allerede handlet udførligt, ligesom det og er viist, at den Strid, der fandt Sted mellem ham og Kongen
- ↑ Erkebiskop Jon gav 40 Dages Aflad ved Brev, dateret Nidaros 17de Aug. 1275, (Dipl. Norv. III. 12), Biskop Peter af Orknø ved Brev, dat. Tunsberg 3die Sept. 1278 (ssteds No. 14) Andreas af Oslo 20 Dages Aflad ved Brev dat. Tunsberg 7de Sept 1278 (ssteds No. 15), Thorfinn af Hamar og Jorund af Hole hver 40 Dages Aflad ved Brev, dat. Bergen 14de Juli 1280 (ssteds No. 17, 18); Biskop Arne af Skaalholt 20 Dages Aflad ved Brev dat. Bergen 24de Juli 1280 (ssteds No. 19), Biskop Brynjulf af Skara 40 Dages Aflad ved Brev dat. Ljodhuus 10de Juli 1286 (ssteds No. 23).
- ↑ Dipl. Norv. III. No. 40.
- ↑ Dipl. Norv. I. No. 105.
