lighed har faaet Kongenavn og har fulgt tilbage med Magnus efter at have opholdt sig i Norge siden 1248, thi vi erfare, at Duggall ligeledes var med paa hiint Tog til Gøtaelven 1253; saa længe maa han altsaa være forbleven i Norge. Siden gjenfinde vi ham ej førend i 1263, fremdeles Kong Haakon ivrigt hengiven, medens Eogan derimod nu var skotsk sindet. Det synes nu i nogle Aar at have været forholdsviis roligt paa disse Kanter. At Magnus, ligesom sin Fader og sin Broder, siden (1256) besøgte den engelske Konges Hof for at modtage Ridderslaget, ved hvilken Lejlighed han nød megen Ære og fik herlige Gaver, var ingen Demonstration mod Kong Haakon, og kan kun betragtes som Efterkommelsen af en traditionel Skik i Magnus’s Familie, især da det endnu ikke var brugeligt at den norske Konge meddeelte Ridderværdigheden, hvilken dog en Mand i Magnus’s høje Stilling ej godt kunde undvære ved sine hyppige Berørelser med skotske og engelske Stormænd. Ved denne Lejlighed lod Kong Henrik et Brev udgaa til alle sine Befalingsmænd, at ingen maatte modtage Harald Gudrødssøn eller Ivar, der skjendigt havde dræbt Kong Ragnvald, eller deres Medskyldige[1], hvilket viser, at Magnus lod det være sig magtpaaliggende at hevne sin Broders Drab.
Om Forholdene paa Orknøerne i denne Tid veed man lidet eller intet. Magnus, Jon Jarls Efterfølger[2], døde 1259, og efter ham fulgte en Gilbigrid eller Gilbert, der ej synes at have været hans Søn, men hans Frænde; denne Gilbert esterfulgtes af sin Søn, der ligeledes heed Gilbert[3], og efter denne, der døde 1256[4], fulgte igjen Sønnen Magnus. Det er forhen nævnt, at denne Linje, hvor Navnet Gilbert saa hyppigt forekommer, paa fædrene Side stammede fra Jarlerne af Angus, og at Magnus, Jons Eftermand, tillige sandsynligviis var hans Dattersøn. Saa vidt man kan skjønne, var der fra Kong Haakons Side intet at klage paa de her nævnte Orknøjarlers Troskab, uagtet der nu næsten ikke randt norsk Blod i deres Aarer[5], og de tillige
- ↑ Se Kong Henriks Brev af 21de April 1256 (Rymer I. 338). Her siges der at Kong Henrik „omgjordede Magnus med Ridderbeltet“ Paaskefesten (16de April). Ogsaa Matthæus Paris. beretter (S. 521) at Magnus blev gjort til Ridder af Kong Henrik Paaskedag 1256.
- ↑ Se ovenfor III. S. 778.
- ↑ Diplomet om de orknøiske Jarler, se Historia Norvegiæ S. 23.
- ↑ Islandske Annaler. Han kaldes her „Gibbon“, efter en almindelig skotsk Forkortning for „Gilbert“. At det var Gilbert II, ej Gilbert I, der døde 1256, kan skjønnes deraf, at Magnus allerede var Jarl før 1263. Gilbert I har rimeligviis været en gammel Mand; han skulde dog vel ikke have været Magnus’s Fader, Gilbert af Angus?
- ↑ Selv om de paa mødrene Side, hvad der vel maa antages, stammede fra
