Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/92

Denne siden er korrekturlest
78
Haakon Haakonssøn.

hvem, indtil Konrad lod dem udløse[1]. De indfandt sig siden hos ham, og han tog nok saa venligt imod dem, men, tilføjes der, de opnaaede ej hvad de vilde have udvirket, om hans Fader Kejseren havde levet. Sagen var den, at Konrad havde for liden Magt, og desuden altfor meget med sine egne Anliggender at bestille, til at kunne udrette noget for Kong Haakon. Hermed var da, som det synes, al videre Tale om Haakons Skytsherredømme over Lübeck forbi. Gesandterne kom tilbage til Norge ved St. Hansdags Tider, og bragte Kong Haakon, hvilken de traf i Bergen, Efterretningen om Kejserens Død, hvilken han beklagede saare meget. Bjarne Mosessøn var rimeligviis allerede tidligere kommen tilbage fra Lübeck med Ratificationen af Forliget, eller en Gjenpart af dette, udstedt af Raadet i Lübeck. Men endnu for Bjarnes Tilbagekomst havde Kong Abel sendt Brev til Kong Haakon, hvori han lovede at møde ham personligt ved Gøta-Elven den næste Høst. I den Anledning begav Kong Haakon sig mod Høsten til Viken, og indfandt sig til bestemt Tid i Gøta-Elven. Man lovede sig meget af Sammenkomsten, ja der var endog Tale om et Giftermaal mellem Kongens anden Søn, Junker Magnus, og Abels Datter. Men man ventede og ventede forgjeves, og hverken Kong Abel eller nogen anden af de danske Herrer lod sig se. Da sejlede Kongen lige ned til Mustresund i Halland, for at høre sig for, hvor den danske Konge blev af; her traf han en heel Deel vendiske og andre Kjøbmandsskibe, der rimeligviis kom lige fra Skanør, hvor Abel just havde været og udstedt en Toldanordning, nærmest vedkommende Vendlandsfarerne[2]. Af Folkene ombord paa disse Skibe erfarede Kong Haakon saa meget, at Abel slet ikke havde i Sinde at indfinde sig til Mødet[3]. Han vendte derfor tilbage, og sejlede ind til Oslo, hvor han tog sit Vintersæde, og hvor han agtede at holde sin Søns, Kong Haakon den unges, Bryllup med Richiza, den svenske Byrge Jarls Datter. Da Haakon nu saaledes traadte i den nærmeste Forbindelse med Byrge Jarl, Sveriges Styrer, og denne herefter ogsaa tog virksom Deel i de norske Underhandlinger med Danmark, ville vi, inden vi gaa videre i at berette om disse, kaste et Blik paa Forholdene i Sverige og de Berørelser, hvori Haakon hidtil havde staaet med Magthaverne i dette Rige.

  1. Muligt at deres Fængsling staar i nogen Forbindelse med de Foranstaltninger, der nødvendigviis maa have været trufne i Anledning af det skammelige Mordattentat paa Kong Konrad af Biskop Albert i Regensburg og Abbeden i St. Emeran den 28de Decbr. 1250. I den almindelige Forvirring og Forbitrelse kan der være faldet en ugrundet Mistanke paa dem.
  2. Se Suhms Hist. af Danmark, X. S. 970. Urkundenbuch, S. 160. Brevet er dateret Skanør, den 24de September.
  3. Haakon Haakonssøns Saga Cap. 270.