med Kong Sverkes Datter Helena, (han synes dog ikke at have levet paa den Tid, vi her have for os[1], hans Broder Holmger Folkessøn, Knut langes anden Søn Philip, og maaske Hr. Karl Kvesa og hans Brødre, Sønner af en vis Jon Engel, om hvem man veed at han var beslægtet med Folkungestammen, uden at man dog kjender det egentlige Slægtskabsforhold[2]. Kong Erik selv havde i 1243 egtet Katharina Sunesdatter, Hr. Holmger Folkessøns Broderdatter, og var saaledes traadt i Svogerskab med den knutske Linje, uden at dette dog gjorde nogen Forandring i hans Forhold til Ulf Jarl, thi Holmger Folkessøn selv, der paa en vis Maade var Dronningen i Faders Sted, synes altid at have holdt med det mægtigere Parti.
Skjønt der nu var hengaaet 22 Aar siden Kong Haakon gjorde hiint Tog ind i Vermeland, var der dog et stort Parti i Sverige, som aldrig kunde glemme det, og betragtede det som en Fornærmelse, der maatte hevnes. De idelige Uroligheder havde imidlertid optaget de Svenske saaledes, at intet Skridt i dette Henseende var blevet gjort, især da Ulf Jarl var meget venskabeligt sindet mod Nordmændene. Men aldrig saa snart havde Cardinal Villjam faaet meglet Fred, førend denne Sag strax, som det synes, blev bragt paa Bane, og uagtet Ulf Jarl, og sikkert ogsaa Cardinalen, fraraadte paa det indstændigste noget fiendtligt Skridt mod Norge, fik dog de andre mere hevnlystne Herrer drevet igjennem, at der endnu samme Vinter, som Cardinalen opholdt sig i Sverige, sendtes en Gesandt til Kong Haakon, for at spørge, hvad han vilde give i Erstatning for den Ufred, han havde øvet i Vermeland. Gesandten hed Ivar Thorstenssøn af Dal; han indfandt sig hos Kongen, i Oslo, hvor han tilbragte Vinteren efter Kroningen, medens tillige, som ovenfor berettet, Kong Harald af Man opholdt sig hos ham og blev trolovet med hans Datter, Fru Cecilia. Til Ivar Thorstenssøns Forespørgsel svarede Kong Haakon, at det ej var for sin Fornøjelses Skyld eller af Kaadhed, at han havde brændt i Vermeland; han havde vist ikke umaget sig over Eidskogen, dersom ikke Vermerne havde understøttet Ribbungernes Oprørsflok i at øve Ran og Manddrab i Norge, hvorved mangen en brav Mand var kommen af Dage. Men siden Anken frem-
- ↑ Han levede endnu i 1240, som man seer af Brevet No. 302 hos Liljegren.
- ↑ Se Haakon Haakonssøns Saga, Cap. 280, jvfr. Liljegren, Brev No. 442, 535. Af No. 538 sees, at Jon Engels Sønner med flere andre vare Frænder af Karl, Ulf Jarls Søn.
det derimod er Eliv, Byrges Broder, se No. 891. I Brevet No. 536 har Liljegren urigtigt læst E. som Ericus i Stedet for Elavus, skjønt der staar Udtrykkeligt „Byrgeri quondam ducis germanus“.
