af Stavern ikke skulde nyde godt af denne Fred, hvis man traf dem, og kjendte dem som saadanne. Da Grøningen her ikke berøres, skjønt denne By ellers plejer at nævnes sammen med Kampen og Stavern, skulde man næsten formode, at der ogsaa med den er indgaaet Forlig, og et eget Brev udstedt derom[1]. Med Lübeckerne var nu Forstaaelsen, som det synes, særdeles god, især da man vel under Krigstoget trængte til at kjøbe Levnetsmidler af dem. Den 14de August, Dagen førend den norske Flaade forlod Grønsund, tilskrev Kongen og Hertugen i Forening herfra Lübecks Foged, Raadmænd og Commune et meget venligt Brev, hvori de bade dem melde Stadens Borgere, at de trygt kunde komme til Hæren med sine Varer og Levnetsmidler; det var deres oprigtige Vilje at skaffe saavel Lübeckerne som Andre, der gjorde dem Tjenester, god Fred; og om nogen af dem leed Skade i Hæren, skulde de holde dem skadesløse[2]. Da Hæren saa snart efter sejlede tilbage til Norge, blev der vel ikke synderlig Anledning for Lübeckerne til at forsyne den med Levnetsmidler; men ellers vilde de vist ikke have undladt at benytte sig af den gode Lejlighed til at fortjene Penge. At de under Fejden holdt sig inde med Nordmændene, maa man slutte deraf, at de strax efter denne Tid befandt sig i et spendt Forhold med Danekongen.
Efter sin Tilbagekomst til Norge tilbragte Kong Erik omtrent en halvanden Maaneds Tid i Viken, beskjeftiget, som det synes, med sin Datters Anliggende i Egenskab af Skotlands Dronning, i hvilken Anledning han affærdigede et Gesandtskab til Kong Edward i England, saaledes som det i det følgende nærmere skal omtales. Han synes at have tilbragt det meste af denne Tid i Tunsberg, med Undtagelse af at han, ledsaget af Biskop Arne, var Hertug Haakons Gjest ved et prægtigt Gilde, som denne gjorde i Oslo Jfr. Mariæ Fødselsdag, den 8de September. Derefter synes Kongen ret med Alvor at have gjort sig Flid for at komme til Enighed med Erkebiskoppen i Tide, førend den Strid, som denne paany havde yppet, skulde gaa til de samme Yderligheder, som den tidligere under Erkebiskop Jon. Man sporer her vistnok Biskop Arnes
- ↑ Utrykt Brev i Kampens Arkiv, afskr. af Chr. Lange. Brevet er beseglet af Kongens Cantsler Baard Serkssøn, og Hertugens, Erlend, men derimod skrevet af Gabriel Klerk, der af flere andre Breve sees at have været Hertugens Skriver.
- ↑ Lübecks Urkundenb. No. 527. Disse tvende her nævnte Breve ere, ved Siden af Biskop Arnes Saga, uafviselige Beviisgrunde for at Kong Eriks Tog skede i 1289, ej i 1290.
