Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/210

Denne siden er korrekturlest
188
Erik Magnussøn.

Efter mange Debatter og Forhandlinger enedes de forsamlede Herrer endelig om følgende Punkter, hvorom de den 6te November udstedte deres Brev:

1. At Jomfru Margrete, der her kaldes Dronning og Arving, skulde komme til England eller Skotland inden næste Aars Allehelgensdag (1ste Novbr.) fri for al Giftermaals- og Festemaals-Aftale; de norske Gesandter skulde sørge for at dette skede saaledes, med mindre Dronningen havde en gyldig Undskyldningsgrund.

2. Kongen af England lovede, at hvis Dronning Margrete kom i hans Hænder, fri for al Egteskabs-Aftale, skulde han, naar Skotland var roligt og fredeligt, saa at hun sikkert kunde komme derhen og opholde sig der, samt Skotlands Folk anmodede ham derom, sende hende til Skotland, lige saa fri for saadanne Egteskabs-Aftaler, som hun kom, dog saaledes at Skoterne, førend de modtoge hende, skulde stille ham tilstrækkelig Sikkerhed for, at de ej vilde bortgifte hende uden efter hans Foranstaltning, Vilje og Raad, eller med hendes Faders, den norske Konges, Samtykke.

3. De skotske Befuldmægtigede lovede for sig og sine Landsmænd, at de skulde sikre Jomfru Margrete Skotlands Rige, førend hun kom derind, at de skulde stille Borgen for at hun trygt kunde komme dersom i sit Rige og opholde sig der efter Behag, som Landets Herskerinde og Arving, samt at de for alt dette skulde stille saadan Sikkerhed, som billigt kunde fordres, og de norske Gesandter sagde at de kunde præstere.

4. Hvis der blandt Skotlands Rigsforstandere eller Ministre var nogen, som de norske Befuldmægtigede eller Dronningen fandt uduelige eller mistænkelige, skulde de strax fjernere„ og nye, bedre indsættes i deres Sted, efter Overlæg og Omsorg af retskafne Mænd fra Skotland og Norge, samt dem, Kongen af England dertil beskikkede. Kunde de skotske og de norske Mænd ej blive enige i dette Stykke, skulde de raade, til hvilke de engelske Gesandter sluttede sig, og det samme skulde ogsaa gjelde i alle andre Forhandlinger imellem hine Mænd, Skotland vedkommende, hvorfor der ogsaa skulde afgives en Beretning saavel til Englands som til Norges Konge om det skotske Riges Tilstand.

5. Ved næste Aars Midfaste skulde de nys berørte skotske Mænd indfinde sig i eller ved Grændsestaden Roxburgh, og de af den engelske Konge udnævnte ved Warks eller Carham, hvor der da skulde handles nærmere om Opfyldelsen af de ovenforbestemte Punkter samt de Sikkerheder, der vare at stille.

Brevet blev chirographarisk udfærdiget i tre Exemplarer, to paa Fransk, for England og Skotland, og eet paa Latin for Norge, samt