løb sig til 2000 Mkr. Sterling, og disse skulde han ikke engang have selv, men Kong Haakon lovede under hans Caution at laane dem til Hertug Valdemar i Sønderjylland. Formodentlig har Grev Jakob saaledes været i Gjeld eller andre Forpligtelser til denne. Muligt og, at Udredelses-Maaden gjorde denne Form bekvemmest, thi Kong Haakon skaffede Pengene til Veje ved at give Anviisning paa Dronning Euphemias Medgift, 3000 Mkr. Sølv, kølnsk Vegt, der først ved denne Lejlighed udrededes af Fyrst Vitslav den yngre[1], nemlig saaledes, at denne umiddelbart udbetalte til Hertug Valdemar de 2000 Mkr. brendt og kun det øvrige til Kong Haakon. Formodentlig har Hertug Valdemar allerede skyldet Vitslav det meste, saa at Transactionen for største Delen har kunnet skee ved Liqvidationer. Kun for det Tilfælde at alt gik godt og Kongen ved Krigens Ende beholdt Grevskabet, skulde en yderligere Godtgjørelse udredes til Greven, efter sex Mænds Skjøn. Hans Afstaaelsesbrev, dateret Tunsberg den 8de Marts 1305, lyder omtrent saaledes: „I Betragtning af de mange og herlige Velgjerninger, vi og Vore ofte have nydt af højsalig Kong Erik og Kong Haakon, der nu regjerer, bestaaende saavel i at forsvare vort Grevskab og vort Jordegods mod. Danekongen og hans Mænd, med Krigshær og store Bekostninger, i at opbygge Borgene Hunehals og Vardberg, og med stort Bryderi og betydelig Bekostning for sig og Sine oftere at begive sig til Møde med Danekongen for at underhandle for os, som i at overlade Hertugen af Sønderjylland under vor Caution i rede Penge 2000 Mkr. Sterling, samt i oftere at vise os andre Tjenester og paa mange Maader at hjelpe os i vor Nød og Trang, overdrage vi i Erkjendtlighed for alle disse Velgjerninger, samt i Særdeleshed fordi vi ved det nu stedfindende Angreb af Danekongen paa vore Slotte og Indfald i vort Grevskab ikke formaa med egne Kræfter at gjøre Modstand samt forsvare samme Slotte og de i dem værende Folk, samme vort Grevskab Halland med fuld Ret og med alle dets Slotte o. s. v. til Norges Konge som fuld Ejendom og Besiddelse, for herefter stedse at forblive under ham, hans Efterfølgere og den norske Krone, og have vi skjødet samme Herr Konge bemeldte Grevskab efter vedtagen Skik, villende at samme Grevskab med dets Slotte, Godser o. s. v. herefter skulle ejes, besiddes og stores i hans Navn. Vi love derhos ærligen ved højtideligt Tilsagn, at vi troligen skulle overholde alt dette og aldrig handle derimod i Ord eller Gjerning, underkastende os og vore Børn bemeldte Herre Konges Naade,
- ↑ At det er Vitslav den yngre, som her menes, og ilte, som tiere have antaget, den ældre, vil af det allerede anførte, og af hvad der nedenfor meddeles, være klart.
