dem den Lov, der gjaldt i Norge, Danmark eller andre Lande, og trods Lejdet havde man lagt Anslag mod deres Liv, saa at flere ikke engang vovede at begive sig til Mødet; de, som dog indfandt sig, fik ikke fremført deres Beviisligheder, da Kongen strax opnævnte Mænd, der paasvore dem alle de Beskyldninger, han opstillede; de saa da, heder det, ingen anden Udvej end at appellere til Paven og henskyde Sagen til hans Dom. Dette er formodentlig skeet, skjønt det er vanskeligt at sige, med hvad Retshjemmel det skede. Hermed blev dog ikke Stilstanden hævet eller Underhandlingerne afbrudte, thi Kong Haakon, der oprigtigt ønskede Fred, og som formodentlig allerede længe havde stundet efter en Lejlighed til med nogenlunde Anstændighed at kunne skaffe sig de Fredløse, der maatte være ham heel besværlige Gjester, af Halsen, føjede sig for saa vidt efter Dommen, som han virkelig viiste dem fra sig[1]. Hvor de toge sit Ophold, siges ikke, men efter al Sandsynlighed og enkelte Antydninger maa det have været paa det eensomme Hjelm[2]. Formodentlig var det ogsaa under dette sit Ophold i de danske Farvande, at Kongen havde en Sammenkomst med Fyrst Vitslav og at denne udredede Medgiften paa oven anførte Maade. Og nu var der ikke længer noget i Vejen for Fredens Afslutning. Den sluttedes paa det kongelige Slot Søborg i Nordsjæland, formodentlig i October[3]. Desverre haves heller ikke det derover oprettede Document, faa at Betingelserne ikke nøje kjendes; den blev nemlig efter saa kort Tids Forløb brudt, at dens Bestemmelser neppe ansaaes Umagen verd at erindre. Saa meget er vist, at den sluttedes paa ti Aar, men, som man maa formode, med det udtrykkelige Tillæg, at den da, hvis intet nyt var kommet i Vejen, skulde fornyes, og saa fremdeles[4]. Det maa have været bestemt, at hvert Riges Indbyggere frit skulde kunne besøge det andet og handle der, og at man ingen Skade skulde tilføje hinanden. Og endelig maa Danekongen udtrykkeligt have lovet Kong Haakon at udrede ham det, der endnu stod tilbage af hans Mødrenegods, thi dette var jo egentlig fremdeles Krigens Ho-
- ↑ Alt ifølge Kongens Brev af 2den Mai 1307.
- ↑ Dette maa man slutte deels deraf, at Kong Erik kort efter gjorde et Ødelæggelsestog mod Hjelm; deels deraf at de Utilbørligheder, Danekongen senere paastod at Grev Jakob med Følge havde øvet under denne Stilstand, sees for en stor Deel at: have fundet Sted i Nærheden af Hjelm, som ved Smuk, ved Fynshoved, i Beltet, ved Aarhuus, o. s. v. Se Suhm XI. 584.
- ↑ Søborg som Stedet for Freden nævnes kun i Kong Eriks Klagebrev af 1307 eller 1308, se Suhm XI. 583.
- ↑ Kong Erik siger i sit Klagebrev kun „paa 10 Aar“, Kong Haakon derimod i Brevet af 2den Mai 1307 „evindeligen“. Formodentlig er dette saaledes at forstaa, som her angivet. Fredsslutninger indgikkes i disse Tider egentlig kun paa visse Aar.
