de Rettigheder, der maatte tilkomme dem efter skotsk Lov og Sedvane. Ligeledes skulde den Datter eller de Døtre, Margrete havde med Kong Erik, arve ham i alt, der efter norsk Lov og Sedvane tilkom dem, endog i Kongedømmet, hvis dette var sædvanligt.
9. De ovennævnte Gesandter og Befuldmægtigede lovede og gave sin Haand paa i Kong Eriks Navn, at de foranførte Bestemmelser i eet og alt skulde ansees gyldige, indtil Kongen havde fyldt sit 14de Aar, da han selv fuldstændigt skulde ratificere det. Og for det Tilfælde, at Norges Konge inden den Tid brød nogen af Artiklerne, forpligtede herved hans Befuldmægtige ham, hans Arvinger, Norges Rige, sig selv og Arvinger, til i Berwick at udbetale Kongen af Skotland, hans Arvinger eller Assignerede 100000 Pund Sterling, god og lovlig Mynt, som Skadeserstatning. Til Sikkerhed for, at han, hvis han ved sit fyldte 14de Aar ikke ratificerede Egteskabet, skulde udbetale denne Sum, stilledes den aarlige Afgift af 100 Mkr., som Norges Konge oppebar af Skotlands Konge, samt endvidere hele Landet Orknøer, med al den Ret, der tilkom Norges Konge over det, saaledes, at saavel Afgiften ophørte, og alle de Brevskaber desangaaende, Norges Konge havde hos sig, casseredes, som at Orknøerne afstodes Kongen af Skotland til bestandig Besiddelse, Lehnsret og Arv; derimod skulde den norske Konges Afstaaelsesbrev med Hensyn til Syder-Øerne, der beroede hos Skotlands Konge, fremdeles staa ved Magt. Denne Forpligtelse med Hensyn til Orknøerne og Afgiften skulde dog alene komme til Anvendelse i Tiden fra Margretes Overfart til Norge, og indtil Kongen fyldte sit 14de Aar, samt alene for det Tilfælde, at han, efter at have fyldt 14 Aar, gjorde Indvendinger mod Egteskabet og ikke vilde bekræfte eller fuldbyrde det. Paa samme Maade skulde Kongen af Skotland, hvis han selv eller hans Datter, inden Kong Erik fyldte sit 14de Aar, i nogen Deel forbrød sig mod nærværende Tractat, svare Norges Konge i Bergen en Skadeserstatning af 100000 Pund Sterling, og forpligtede dertil saavel sig selv, som sine Arvinger og sit Rige, ligesom han og, for det Tilfælde at Margrete ganske fragik den hele Overeenskomst, eller ikke, naar Kong Erik havde fyldt sit 14de Aar, vilde indgaa og fuldbyrde Egteskabet, skulde afstaa til Kong Erik hele Øen Man med al kongelig Rettighed, og Norges Konges Afstaaelsesbrev med Hensyn til denne skulde være ugyldigt; medens derimod den skotske Konges skriftlige Forpligtelse med Hensyn til den aarlige Afgift af 100 Mkr. fremdeles skulde staa ved Magt; dog skulde ogsaa denne Forpligtelse til at afstaa Man kun komme til Anvendelse i Tiden efter at Margrete havde tiltraadt sin Overfart. – Ved alt dette skulde dog ikke de Forandringer eller Forhalinger, der under Af-
