at staa hinanden bi mod hvem som helst og at den Længstlevende skulde sørge for at den først Afdødes Arvinger beholdt sine Slotte og Leen, samt at de, hvis det var Døtre, bleve anstændigt bortgiftede efter Ridderskabets Raad. Endelig maatte ingen sættes til Befalingsmand paa noget Slot uden efter begge Brødres Samtykke[1]. Derefter begav Hertug Erik sig med sin unge Hustru til Norge, hvor de tilbragte Vintren, formodentlig i Oslo eller Tunsberg, thi i en af disse Byer maa Kong Haakon have overvintret, og her var det sandsynligviis ogsaa, at Hertuginde Ingeborg fødte en Søn, som enten efter Hertug Eriks eller efter Kong Haakons Fader fik Navnet Magnus. Herved var Kong Haakons kjæreste Ønske opfyldt, og det er naturligt, at hans Glæde derover var overvettes. Store Fester synes at have forherliget den lykkelige Begivenhed, og Kongen gjorde ikke mindre end 24 Mænd paa een Gang til Riddere. Formodentlig blev den unge Fyrstesøn født i April eller Mai, og Festlighederne da holdte, thi i Juli Maaned var Kongen atter i Bergen, som vi have seet, og desuden finde vi i den sidste Halvdeel af 1316 flere Mænd omtalte som Riddere, der tidligere ej havde denne Titel[2]; de maa saaledes have hørt til hine 24 og have modtaget Verdigheden i den tidligere Deel af Aaret. Ogsaa Hertug Valdemars Hustru fik en Søn, der efter hendes Fader kaldtes Erik; han maa være fød omtrent samtidig med Magnus, men sandsynligviis paa Stockholms. Slot, hvor Hertug Valdemar opholdt sig sidst i Marts eller først i April[3].
For Kong Byrge derimod maatte Efterretningen om at begge Hertugerne havde faaet hver sin Søn være ligesaa bedrøvelig, som den for disse og Kong Haakon var glædelig. Hidtil, saalænge Hertugerne ingen Arvinger havde, kunde han dog trøste sig med at hans Søn Magnus med Tiden kunde komme til at arve deres Besiddelser og derved atter forene dem med Kronen; nu derimod var Udsigten hertil aldeles lukket, for saa vidt menneskelige Øjne kunde see ind i Fremtiden. Derhos var der nu ej længer nogen Sandsynlighed for, at der kunde opstaa Splid mellem Kong Haakon og Hertug Erik, men denne vilde derimod altid kunne gjøre Regning paa Haakons kraftigste Bistand, og derved blive Kong Byrge dobbelt farlig. At Hertug Erik i det mindste selv meente nu at
- ↑ Dipl. Sv. No. 2032.
- ↑ Erling Vidkunnssøn omtales saaledes som Ridder den 11te Decbr. 1316, for Julen, hvilket ellers var den Tid, da Ridderne creeredes. Var Ingeborg frugtsommelig l September 1315, kan Magnus neppe være fød senere end April.
- ↑ Hertug Valdemars Brev fra Stockholm af 30te Marts 1316. No. 2052. Dipl. Sv. No. 2052.
