Svantes Leje, hvoraf det meste i Taalgyl paa Nordmøre[1]. Den 10de April 1306 oprettedes en Contract mellem Biskop Arne i Bergen og Fru Katharina Ivarsdatter paa Lagaloo, Enke efter Hr. Gaut Gautssøn (der igjen var en Søn af Hr. Gaut Jonssøn paa Mel), ifølge hvilken hun mod at overlade Biskoppen og Biskopsgaarden i Bergen til Eje 20 Mmbool i Nesheim i Granvins Sogn i Hardanger, som hendes Mand i sin Tid havde skjenket hende, skulde have Bord for Livstid i Biskopsgaarden, eller, naar hun var længere end tolv Maaneder paa een Gang borte, Kostpenge efter hvad der fra gammel Tid var brugeligt. Af hine 20 Mmbool skulde hun dog selv i de første fem Aar hæve den halve Landskyld; ligeledes forudsattes det, at hendes Mands Arvinger skulde kunne indløse Gaarden som sin Odel; men hun indestod for, at Biskopsstolen ej fik mindre end 14 Ører brendt i engelske Penge eller Smør eller Huder, – 9 Lauper eller et Deker beregnet for een Mk. brendt – for hvert Mmbool; betaltes der mindre, skulde hun selv godtgjøre hvad der manglede. Hr. Bjarne Audunssøn gik i Borgen for hendes Forpligtelse med alt sit Gods; hendes Broder, der var hendes nærmeste Arving, samtykte i Contracten, og til yderligere Sikkerhed gjentog hun selv, Hr. Bjarne og hendes Broder sit Tilsagn i Overvær af syv Medlemmer af Kongens Raad, Hr. Bjarne Erlingssøn, Hr. Sæbjørn Helgessøn, Hr. Aake Kantsler, Hr. Snare Aslakssøn, Hr. Erling Aamundessøn, Hr. Hauk Erlendssøn og Hr. Heming Lagmand, saavelsom mange andre gode Mænd[2]. I 1307 gjorde Ridderen Hr. Eindride paa Gyrd (i Inderøen) Provent-Contract med Chorsbrødrene i Nidaroos, hvorved han gav sig ind i deres Commune, mod at overdrage dem til fuld og stadig Ejendom Gaarden Svein i Verdalen, 7 Markebool, samt en Loftstue med Svaler, der paa hans Bekostning skulde flyttes fra hans Gaard til Søen, men paa Chorsbrødrenes føres til Byen og opsettes igjen paa deres Tomt, til Brug for ham, saa længe han levede; endvidere 12 Ører brendt, en Ganger (Pasgænger) og en beslagen Mafurbolle[3]. Om Kongernes overvettes Gaver til gejstlige Stiftelser, navnlig om Kong Magnus’s til Apostelkirken in Bergen og Kong Haakons til Mariekirken i Oslo, er forhen talt; dog det var ej alene Mariekirken, ogsaa de øvrige kongelige Capeller, som Kong Haakon saaledes berigede; navnlig skjenkede han ved Brev, dateret Oslo den 3die Decbr. 1317, til St. Michaels Capell paa Tunsbergshuus 110 Marks Bool
Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/685
Denne siden er korrekturlest
663
Gejstlighedens og de verdslige Stormænds Jordegods.
