Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/100

Denne siden er korrekturlest
82
Magnus Erikssøn.

dem i deres Rettigheder og Friheder, forsvare dem, Fattige, Enker og Foreldreløse mod Uret, og overhoved saaledes ved gode Gjerninger at styrke sin Ungdom, at han siden, naar han var kommen til en modnere Alder, mere og mere kunde fryde sig i Fromheds-Handlinger: da vilde den Højeste ej alene vedligeholde hans og hans Rigers Rettigheder, men ogsaa ved Held og Lykke forøge dem“[1]. Blandt de særskilte Hverv, som gaves begge Sendebud, var ogsaa det, at træde sammen med Biskopen af Hamar for, efter yderligere Undersøgelse, ved endelig inappellabel Dom tvinge Biskop Viljam af Orknø til at give Engelbrekt Lyning fuld Erstatning, og tillige at udbetale til det pavelige Regningskammer hiin Pengesum, som han ulovligt havde tilvendt sig[2]. Forsynede med alle disse Fuldmagter begave Sendebudene sig omsider d. 14de Sept. paa Vejen til Norden, hvor de ankom i Begyndelsen af det følgende Aar[3]. Magister Paal Baardssøn var allerede tidligere, formodentlig først i 1326, kommen hjem.

15. Knut Porses og de øvrige danske Stormænds Opstand mod Kong Christopher og dennes Afsettelse. Valdemar af Jylland Konge i Danmark. Feide i Norge mellem Drottsetens Parti og de Misfornøjede. Forliig i Oslo. Knut Porse, Hertug af Halland, egter Hertuginde Ingeborg. Geistlighedens Opposition mod Drottseten. Paal Baardssøn Cantsler.


Den Deel af Aaret 1326, der fulgte efter Forliget til Skara den 14de Februar, var for alle de tre Riger, men især for Danmark og .Norge, riig paa vigtige Begivenheder. Kun er det Skade, at hvad der skete i Norge, kun lader sig nogenledes gjette af enkelte Antydninger. Udførlige Beretninger haves ikke derom, og de Actstykker, hvorfra der skulde kunne hentes Oplysninger, ere tilintetgjorte. Man kan saaledes her for

  1. Secr. Joh. XXII. l. c. ep. 2204.
  2. Brev til Biskopen af Hamar, samt Nuncierne af 22de Sept. 1326, Secr. Joh. XXII. T. 6, an. 11. 12. fol. 64. ep. 1005. Det heder her: „da, som vi have erfaret, vor ærv. Broder Biskop V. af Orknø formedelst de grove Overtrædelser, hvori han ved uden rimelig Grund at fange og fængsle Engelbert Lyning, Chorsbroder i Orknø, apostolisk autoriseret Undercollector af de geistlige Beneficie-Indtægter, dem vi der, som andetsteds, have reserveret os, samt ved at tage hans Beneficier og Gods i Besiddelse, bruge dem og utilbørligen at føre dem bort med sig, fremdeles ved uden Ret dertil at berøve ham hans Beneficier, og endelig ved uforsvarligt at tilbageholde Indkomsterne af Peterspeningen, har gjort sig skyldig, – ved dig, Broder Biskop, for den første Brøde er dømt til at betale 50 Mk. Sterling og af dig samt Erkebiskopen i Nidaroos, for den anden Brøde til at betale 53 Mk. St. til vort Kammer, idet ogsaa andre Processer og andre diverse Straffe ere anvendte mod ham, overdrage og befale vi, o. s. v.
  3. Dette sees af Sendebudenes endnu opbevarede Regnskabsbog.