Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/103

Denne siden er korrekturlest
85
1326. Valdemar af Slesvig Konge i Danmark.

Kostbarheder, han kunde skrabe sammen, og drog først til Falster, siden til Rostock, for at søge sine Forbundsfeller, Herrerne af Mecklenburg og Werle, om Hjelp, den han vel fik, men imod store Opoffrelser og nye Pantsettelser. Og endda handledes her ej om Krigen mod Hertug Valdemar og Grev Gerhard alene, men og om at tage Rügen fra Hertug Vartislav, der havde sat sig i Besiddelse deraf, thi dette laa naturligviis de mecklenburgske Fyrster langt mere paa Hjerte, end at opretholde Kongens Magt i Danmark. Han fik dem heller ikke til at yde nogen ordentlig Bistand, uden efterat have betalt dem en stor Sum i rede Penge, udenfor det aftalte: da fulgte de ham tilbage til Danmark med en ej ubetydelig Styrke, men uden dog at udrette noget klekkeligt. Vordingborg, i hvis Havn de lagde ind, blev omringet af Fjenderne til Lands og Vands, og Christopher tog til Takke med, at Fyrst Henrik paa hans Vegne sluttede en Capitulation med Grev Gerhard, hvorved han fik Tilladelse til at drage bort med de Skibe, han havde medbragt. Han begav sig nu til Falster, hvor han atter blev omringet af fjendtlige Skibe fra alle Kanter af Riget, saa at Fyrst Henrik paany maatte underhandle med Grev Gerhard og skaffe ham fri Bortfart. Nu drog han til Mecklenburg, hvor han for det første opholdt litt. Men de oprørske Adelsmænd, som nu ganske spillede Mester i Riget, opsagde ham i sit eget og det øvrige Folks Navn Huldskab og Troskab, og sammenkaldte et Danehof i Viborg, hvor den unge Hertug Valdemar kaaredes til Danmarks Konge, og vedtog en Haandfestning omtrent af samme Indhold som den, Christopher havde vedtaget, men endnu fordeelagtigere for Adelen (7de Juni 1326)[1]. Siden blev han ogsaa hyldet i Sjæland, og holdt derpaa

  1. Valgdocumentet er aftrykt flere Steder, navnlig i Dipl. Sv. 2561. om de her fortalte Begivenheder see især Detmar, ved 1326, og Fortsettelsen af Ryklosters Annaler i R. D. VI. S. 522; thi dette er Hovedkilderne. Huitfeld (S. 429 fg.) og efter ham tildeels Suhm, XII. 117 fg., fortælle det Hele noget uordentligt og mod Chronologien, navnlig lader Suhm Kongen tre Gange drage over til Mecklenburg, medens hine Kildeskrifter kun tale om to, og han lader ham slutte Forbundet med Herrerne af Mecklenburg og Werle om Bistand mod Valdemar med Part i Laaland senere end det om Rügens Tilbagetagelse fra Vartislav, medens de dog vare samtidige (see Originaldocumenterne aftrykte i Lisch’s Urk. z. Gesch.des Geschl. v. Malzahn I. S. 401–412) og afsluttedes netop ved Pintsetider, (3die Mai) da Christopher, som Detmar udtrykkeligt siger, første Gang drog over til Mecklenburg. Sedvanligviis har det nok“været antaget, at disse Tractater sluttedes i Mecklenburg, men af hine Originalaftryk sees, at dette skete i Nykjøbing paa Falster. Dette er merkeligt, fordi Detmar udtrykkeligt siger, at Kongen paa sin Sejlads fra Vordingborg anløb Falster, men at man der ej vilde modtage ham) Dette maa saaledes kun være at forstaa om Landbefolkningen, eller og er den hele Transaction skeet paa Skibene udenfor Nykjøbing.