Jons Dage. Ja der haves endnu et Haandskrift af Landsloven, som efter flere Kjendemerker at dømme maa have tilhørt Erling selv, i hvilket blandt andre Notater og Tillæg, (hvoriblandt om Grændseskjellet saavel med Sverige, som med Rusland, hvilket sidste især maatte ligge ham paa Hjerte) ogsaa findes en Afskrift af Kong Sverres Stridsskrift mod Geistligheden, aabenbart for at haves ved Haanden til at anføres og benyttes i den nærværende Strid. Denne synes, formodentlig ved den maadeholdne Erkebiskops Megling, for Øjeblikket at være bleven nogenledes bilagt ved Indrømmelser fra begge Sider. Thi fjorten Dage efter Udstedelsen af hine Statuter udstedte Kongen, fremdeles i Bergen, en Retterbod, hvori han „med Samtykke af Erkebiskop Eiliv saavelsom Biskopperne Audfinn, Hallvard og Erik, og de bedste Mænd, som da var tilstede hos ham“, forordner at den Christenret, som Kong Haakon den gamle og Erkebiskop Sigurd gav og samtykte med de bedste Mænds Raad og Samtykke, skal gaa og være gjeldende i Riget, og Lagmændene derefter afsige Orskurd. Da nemlig en saadan Bestemmelse allerede tidligere var given under Kong Haakon Magnussøn, synes der nu ikke egentlig at have været Anledning til, formeligt at fornye den, medmindre Biskoperne skulde have forsøgt, atter at fremtvinge Erkebiskop Jons Christenret som den gjeldende, og dette bliver næsten til Vished, naar man seer, at de atter bragte Jons Concilstatuter for en Dag. Men det er, som man seer, ikke lykkets dem. Derimod erfares det af Retterbodens Slutning, at det ej var Drottseten, men Cantsleren Hr. Paal Baardssøn, som beseglede den, og da dette er det første Kongebrev, der vides at være beseglet af ham, – thi i Fredsslutningen til Kongehelle, tre Maaneder forud nævnes han ej – er det saagodtsom aabenbart, at Biskoperne som Betingelse for sin Eftergivenhed i hiint Stykke, have fordret Cantsler-Verdighedens Gjenoprettelse og derved et fast geistligt Medlem af Raadet stillet Drottseten ved Siden: en Foranstaltning, hvorved de egentlig vandt mere end de eftergav, idetmindste saalænge som Audfinns tro Tilhænger Paal Baardssøn var Cantsler[1]. Paa denne Maade blev da
- ↑ Jfr. Keysers Kirkehistorie, S. 225–228. Norges gl. Love III. S. 153. Om hiint Haandskrift af Landsloven, hvorom ovenfor tales, og som fordum fandtes ved Steigens Lagstol i Nordland, men nu er deelt under forskjellige Nummere i den arnamagnæanske Samling, see især Annaler for Nordisk Oldkyndighed og Historie for 1846, Side 151. Det vil heraf erfares, at den samlede Codex oprindelig foruden Landsloven har indbefattet et Kalendarium, hvori Dødsdagene for de fornemste Medlemmer af Erlings Familie findes antegnede, Sverres Stridsskrift, den ovenfor (IV. 1. 645) omhandlede Grændseforening mellem Norge og Sverige, Grændseskjellet mod Rusland, s. o. S. 76, og maaskee nogle andre Stykker. Man kunde maaskee endog nærmere bestemme Tiden, da det meste er skrevet til 1323, eller lidt forud, da Erlings Moder,
