væbnede Ryttere, men han vovede dog, fremdeles af Frygt for Røvere, ikke at bringe dem længer end til Riseberges Kloster. Endvidere bleve de fra Vegsjø og tildeels fra Linkøping samlede Penge deponerede hos Minoriterne i denne Stad, og siden under Bedækning mod „Røvere, der efterstræbede Transporten“, hentede til Skara, hvorfra Nuncierne selv bragte dem til Ljodhuus, men „formedelst de Efterstræbelser, som truede dem, saa hastigt, at tre dertil kjøbte Heste bleve udskjemte og alene med stort Tab kunde selges i Ljodhuus. Hidhen bleve da ogsaa, efter Foranstaltning af Biskopen i Strengnes og Provsten i Nerike, Pengene fra Riseberges Kloster bragte under Bedækning af Ridderen Hr. Anund Sture med 40 bevæbnede Ryttere[1]. Men da de med det hele Beløb, baade for Norge og Sverige, vilde begive sig paa Tilbagevejen, blev altsammen beslaglagt i Baagahuus d. 13de April, upaatvivlelig ved Ivar Agmundssøns Foranstaltning, uden at det udtrykkeligt angives, hvorfor det skete. Maaskee har Aarsagen været den, at Nuncierne, som uden Vægring havde afgivet Halvdelen af de i Norge indsamlede Tiendepenge efter Pavebrevets Lydelse, tænkte paa at unddrage sig for at gjøre det samme med Sexaarstienden af Sverige, under den Forevending„ et den pavelige Befaling ej vedkom denne, og at Ivar Agmundssøn derfor efter Kongens og Drottsetens Brev lod Pengene beslaglægge paa Gjennemfarten, for at man ej skulde gaa Glip af, hvad Pavebrevet unegteligt hjemlede den norske Krone. Maaskee og, at Nuncierne ej havde tænkt paa at unddrage Kronen denne Rettighed, men at Ivar Agmundssøn paa egen Haand tog Pengene i Besiddelse under Paaskud af, at Kronen var ham Penge skyldig. Begge Nuncierne maatte i den Anledning drage til Oslo, hvor Kongen da opholdt sig, efter formodentlig at have tilbragt Vinteren i Bergen, og hvor rimeligviis ogsaa Drottseten var med ham. Reisen frem og tilbage varede i syv Uger; de skrev til Erkebiskopen, kaldte Biskopen
- ↑ Under Opholdet i Oslo sendte Johan de Serone, som man erfarer, to Gange Brev til Tunsberg for som det heder „at faa den afg. Cantsler Bjørns (Beronis, rettere Bjarnes) Legat udbetalt“; her maa Bjarne Audunssøn være meent. Tienden og Rumaskatten for Skara oppebares d. 12te Decb. for Vesteraas d. 23de Decb. 1327, for Uppsala d. 8de Januar 1328 (om Modtagelsen af Tienden for Uppsala handler ogsaa Dipl. Sv. 2650), for Strengnes d. 21de Januar, for Linkøping d. 11te Februar og for Vegsjø d. 24de Februar. Der nævnes ved denne Lejlighed, at under Krigen Aar 1318 „mellem de Danske og Tydske og de Svenske“ havde nogle Ransmænd fra Danmark eg Tydskland d. 3die Mai med væbnet Haand sat sig i Besiddelse af Kirkens Nøgler, opbrudt Kisterne i Sakristiet, og røvet af de der opbevarede pavelige Tiendepenge 175 Mark 15 Peninge svenske. – Tienden fra Finland hævedes senere, 1ste Mai 1328, af Nunciernes Fuldmægtig, Predikebroderen Gotskalk, som de sendte derover, og man fik den kun for et Aar, da det øvrige havde været taget af de Vantro (Russerne), formodentlig ved Overfaldet i 1318.
