Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/115

Denne siden er korrekturlest

97

1327–1328. Sexaarstienden og andre Afgifter til Paven.

les en i Pave Johannes den 22des tidligste Regjeringstid over hele den romersk-catholske Christenhed paabuden og fuldstændigt udført Taxering, der ogsaa i de følgende Tider, saalænge slig Skatlægning fandt Sted, udgjorde Rettesnoren, og som visselig maa have været meget moderat, efter hvad man kan slutte af de Taxeringer, vi kjende. Der findes nemlig endnu Fortegnelser over Biskopsstolenes Taxationer, og efter disse synes Taxationssummerne neppe engang at have udgjort Tiendedelen af Indtægtens virkelige Beløb. Nidaroos Biskopsstol var saaledes ansat til 800 Gylden, Oslo til 500, Bergens til 33 ${\frac {1}{3}}$ , Hamars til 66 ${\frac {2}{3}}$ , Stavangers til 250, Orknøernes og Færøernes hver til 33 ${\frac {1}{3}}$ , Syderøernes til 660, Skaalholts til 100. Mindre geistlige Embeder, som Canonicater, Sognekirker, o. s. v., findes sjelden ansatte højere end til 25 Gylden, ofte langt mindre. De Afgifter, som paabødes, var saaledes i det hele taget meget lempelige^[1]. Paa denne Viis kom den samlede Tiende for 6Aar af Oslo Biskopsdømme til at udgjøre 5002 ${\frac {1}{2}}$ Mk. ${\frac {1}{2}}$ Øre i norske myntede Peninge, bestaaende deels i 3356 ${\frac {1}{2}}$ Mk., ${\frac {1}{2}}$ Øre af disse, deels i engelske Sterlinger eller andet Sølv, saaledes beregnet, at en Mk. norsk udgjorde ${\frac {1}{4}}$ Mk. vejet Sølv, følgelig mellem 3 og 4 Shilling, eller ${\frac {1}{6}}$ Pund Sterling, Pundet regnet til ${\frac {1}{2}}$ Mk. Disse Penge, i sin Tid samlede af Erkepresten Thorkel Mattul tilligemed Chorsbroderen i Oslo, Reidar, og opbevarede i Hallvardskirkens Sacristi, bleve nu den 27de Februar overleverede Nuncierne, der senere den 11te Marts meddeelte hiin Undercollector Qvittering derfor^[2]. Tienden for Hamars Bi-

↑ Den eldste af de forhaandenværende Taxtfortegnelser er vistnok ikke eldre end omtrent Midten af det 15de Aarhundrede, men det er tydeligt at see, at den er en i det Væsentlige uforandret Afskrift, ligesom man og seer, at de senere ingen væsentlige Forandringer indeholde. Til Sammenligning kan her følgende Karter for de svenske og danske Biskopsstole anføres: Uppsala 1000, Vesteraas 250, Strengnes 266⅔, Linkøping 660, Vegsjø 50, Skara 470, Aabo 200, Lund 4000, Roeskilde 1000, Odense 150, Børglum 66⅔, Ribe 120, Slesvig 1000, Reval 300. Derimod vare Rouen i Normandie og Winchester i England ansatte hver til 12000, Canterbury og York i England, Køln og Mainz i Tydskland hver til 10000, Trier til 10000 à 6000, Durham i England til 8000, Sens i Frankrige til 6000; overhoved var kun de færreste engelske og franske under 1000.
↑ En Notarialcopi af Qvitteringen, udferdiget i Hamar d. 18de Marts, findes i Dipl. N. II. 162. Her opregnes de enkelte Pengesorter meget omstændeligt, i Regnskabsbogen kortere, idet flere mindre Summer ere slaaede sammen til een, men Totalsummen er den samme. Hvad nu forresten Coursen angaar, da seer man af Regnskabet, hvad der og ligger i Sagens Natur, at den var mindre fordeelagtig ved senere Omvexlinger, end ved den oprindelige Beregning; saaledes fik Nuncierne ved Omvexling ej mere end 3 Sh. Sterling for

[1] Den eldste af de forhaandenværende Taxtfortegnelser er vistnok ikke eldre end omtrent Midten af det 15de Aarhundrede, men det er tydeligt at see, at den er en i det Væsentlige uforandret Afskrift, ligesom man og seer, at de senere ingen væsentlige Forandringer indeholde. Til Sammenligning kan her følgende Karter for de svenske og danske Biskopsstole anføres: Uppsala 1000, Vesteraas 250, Strengnes 266⅔, Linkøping 660, Vegsjø 50, Skara 470, Aabo 200, Lund 4000, Roeskilde 1000, Odense 150, Børglum 66⅔, Ribe 120, Slesvig 1000, Reval 300. Derimod vare Rouen i Normandie og Winchester i England ansatte hver til 12000, Canterbury og York i England, Køln og Mainz i Tydskland hver til 10000, Trier til 10000 à 6000, Durham i England til 8000, Sens i Frankrige til 6000; overhoved var kun de færreste engelske og franske under 1000.

[p115-2] En Notarialcopi af Qvitteringen, udferdiget i Hamar d. 18de Marts, findes i Dipl. N. II. 162. Her opregnes de enkelte Pengesorter meget omstændeligt, i Regnskabsbogen kortere, idet flere mindre Summer ere slaaede sammen til een, men Totalsummen er den samme. Hvad nu forresten Coursen angaar, da seer man af Regnskabet, hvad der og ligger i Sagens Natur, at den var mindre fordeelagtig ved senere Omvexlinger, end ved den oprindelige Beregning; saaledes fik Nuncierne ved Omvexling ej mere end 3 Sh. Sterling for

[1]

[2]