eenskomst herom synes dog ej endnu for det første at være bleven oprettet, og Aftalen har saaledes vel kun været foreløbig og hemmelig[1]. Fremdeles fik Kongen Tilsagn om Hjelp fra Lübeck, og sine gamle Venner, de mecklenburgske Fyrster. Han kunde saaledes i 1329, ledsaget af Grev Johan med en ej ubetydelig Styrke, drage over til Falster, hvor Nykjøbing Slot blev indtaget, og derpaa til Vordingborg. Her viiste dog atter Landbefolkningen sig fjendtlig mod ham og en Hær samlede sig om Slottet og belagde det til Lands og Vands, men Kongen og Johan slog dem aldeles i et Udfald og feldte en Mængde. Ved denne Lejlighed var de fornemme Herrer, trehundrede Mand til Hest, under Anførsel af Knut Porse, nærværende, dog i nogen Afstand og uden at tage Deel i Kampen. Formodentlig havde de da allerede halv om halv besluttet sig til at indgaa Forliig med Kongen og vilde kun afvente Kampens Udfald; thi nu, heder det, tog Hertug Knut en Dag, d. e., indgik Stilstand med Kongen, for siden at slutte Forliig, medens de Danske bleve ængstelige og uenige, og gav sig atter til ham, baade Jyder og andre. Dog var han uklog nok til at skille sig i Vrede fra Grev Johan, og begive sig til Jylland, da denne havde forekommet ham i at besette Kjøbenhavns Slot, og dette maa have forsinket hans Fremgang noget[2]. Maaskee var det nu, at Jyderne under hans Anførsel søgte at indtage Gottorp, men bleve drevne tilbage med stort Tab af Grev Gerhard[3]. Det var da formodentlig og paa denne Tid, at Knut Porse,
- ↑ Om denne Overeenskomst taler nemlig alene Detmar, S. 227, og efter ham hans Udskrivere Corner og Crantz, medens Huitfeld (S. 443) ikke vil vide noget derom, fordi ingen Documenter desangaaende forefindes. Men da Detmars Beretninger her ere saagodtsom samtidige, og han navnlig maatte vide Besked om hvad der foregik i Lübeck, tør man ej forkaste, hvad her saa bestemt er yttret. Kun er det klart, at Overeenskomsten har været foreløbig og hemmelig, de vi ellers strax maatte see Hertug Valdemar at nedlegge Kongetitlen, medens han i den Sted beholdt den lige til ind i Februar 1330, og Grev Gerhards endelige Forligstractat med Kongen ligeledes sluttedes paa den Tid, efterat der endog i Mellemtiden havde forefaldt Fjendtligheder mellem ham og Jyderne. Heller ikke gjengives Detmars Beretning rigtigt hos Huitfeld, der siger at Johan stillede Gerhard 8 Kirkesogn omkring Gottorp til Sikkerhed, medens Detmar siger at disse Kirkesogn laa omkring Mon, og tilligemed dette Slot selv sattes i Pant.
- ↑ Chron. i Scr. R. D. l. c.
- ↑ Herom beretter Huitfeldt udførligt, S. 451, uden dog at angive nogen Hjemmel, sigende udtrykkeligt, at Kongen selv anførte Toget, og henførende Stormen paa Gottorps Slot til 16de April. Detmar derimod (S. 228) siger udtrykkeligt, at det skete om Høsten, taler kun om Jyderne, ej om Christopher og siger at Greven kom Slottet til Undsetning og slog dem „uppe deme Hesterberge“. – Detmars Beretning synes fremdeles at maatte staa mest til Troende.
