fordeelagtige Maade. Det var, og maatte ogsaa være forgjeves for den norske Regjering, med et Magtsprog at ville hemme dette System, naar Forholdene nu engang vare saadanne, at de ej vel kunde gestalte sig anderledes. Men man kan ligeledes heller ikke fortenke den i, at den arbeidede imod til det Yderste, især da disse Tydskeres Væsen og hele Maade at tee sig paa lige overfor Byens Borgere var højst anmassende og utaaleligt, og mangen vist allerede da maa have kunnet forudsee, til hvilken Yderlighed det vilde gaa (som det da og virkelig gik), naar de engang fuldkommen spillede Mester.
Om det venskabelige Forhold, hvori Norge paa denne Tid synes at have staaet med England, er der forhen talt[1], ihvorvel man ej erfarer, hvorvidt der virkelig ifølge Kong Edwards Opfordring blev sendt Gesandt til England for at fornye de eldre Forbundstractater. Forvirringen blev i denne Tid og indtil Edwards Drab i 1327 saa stor i England formedelst hans egen Dronnings og de Stores Opstand, at der vel neppe kunde blive synderlig Tale om Underhandling og fredelige Handelsforbund med fremmede Magter. Med Skotlands dygtige Konge, Robert Bruce, stod det norske Hof allerede i etslags nærmere Forbindelse, forsaavidt Enkedronningen Isabella var hans Syster. Om hun end i en ung Alder var kommen fra Skotland og vel for en stor Deel maa være bleven fremmed for ham, var det dog heel naturligt – hvad vi og finde Spor til – at hun fulgte en saa udmerket Broders Skridt med den største Interesse og fra Tid til anden modtog Efterretninger fra ham om det vigtigste, han udførte. Saaledes see vi, at da han i Aaret 1322 havde gjort sit heldige Tog ind i det nordlige England, erobret York, og tilsidst tvunget den kongelige Statholder i Nord-England, Andrew Hartclaw, Jarl af Carlisle, til at indgaa en formelig Fredstractat d. 3die Januar 1323, hvorved Skotlands Uafhængighed som særeget Kongerige for første Gang anerkjendtes fra engelsk Side, maa en Copi af dette for Robert saa vigtige og kjærkomne Document øjeblikkeligt være blevet oversendt til hans Syster i Norge, siden den findes indført blandt andre Breve fra den Tid i den bergenske Biskopsstols Copibog[2]. Thi Dronning Isabella levede sandsynligviis allerede da, som det tidligere er berørt, under denne Biskopsstols Beskyttelse og tildeels i selve Biskopsgaarden som etslags Lægsyster eller Proventdame[3], og de Breve af
- ↑ See ovf. S. 126.
- ↑ Nemlig den samme, hvis Afskrift der nu danner Bindet IV eller E i de bartholinianske Samlinger. Fredstractaten findes her S. 75 fg., og den er saa meget merkeligere, som den ej findes i Rymeri foedera, naturligviis af den Grund, at den ej blev ratificeret af den engelske Konge.
- ↑ See herom Brevene af 25de Marts og 31te Mai 1324, Dipl. N. II. 152,
