Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/153

Denne siden er korrekturlest
135
1323–1332. Anseede Mænd.

Skidan eller Skien var vel derfor og hans sedvanlige Opholdssted, uagtet han vel fornemmeligen havde sine Besiddelser paa Vestfolden. Hr. Stig Haakonssøn til Mannvik (paa Brunlaaneset), der var Sysselmand i Skien efter Haakon, var sandsynligviis ogsaa hans Søn (see nedf. S. 159, Not. 4), og i saa Fald afgiver dennes Navn et ret merkeligt Tegn paa, hvor nøje Thore Haakonssøn og hans hele Huus maa have været forbundet med de Fredløse i Danmark, thi det kan neppe slaa Fejl, at han var opkaldt efter Marsk Stig, der maaskee døde paa den Tid, da han blev født[1]. Haakons Datter Æsa blev i Aaret 1331, „til Bileggelse“, som det heed, „af Familiefeider“, gift med Thorvald, en Søn af den oftere omtalte Hr. Thorvald Thoressøn paa Hjaltland, Kong Haakons Sysselmand der i Øerne, idetmindste erhvervedes d. 4de December 1330 pavelig Dispensation for dem, saasom de var beslægtede med hinanden i 4de Grad[2]. Det er ikke usandsynligt, at denne Thorvald Thoressøn blev Sysselmand paa Hjaltland, efter Faderen, som endnu levede paa denne Tid. Han synes at have haft overvettes store Besiddelser, ej alene i Hjaltland, hvor han havde sin Hovedgaard paa Papø, men ogsaa i Norge. Hans Datter, Herdiis Thorvaldsdatter, egtede den oftere omtalte Svein Sigurdssøn, Fehirden i Bergen, og bragte ham derved endeel af disse Besiddelser i Arv. Hun var dog kun hans anden Hustru, thi han havde været gift engang før, og havde i dette Egteskab en Datter, Sigrid, der ved hans Død, der indtraf mellem 1330 og 1332, allerede var gift, og havde to Sønner, Gudbrand og Svein, hvilke tilligemed Moderen den 11te September 1332 skiftede med Herdiis[3]. Denne beholdt altsaa baade sit fedrene Gods, og hvad hun havde faaet i Sveins Bo, og bragte dette som en riig Medgift til sin anden Mand, hvis Navn dog ikke kjendes, idet man kun erfarer af den Titel, der herefter gives hende, „Fru Herdiis“, at han maa have været Ridder. Vi dvele nærmere ved disse Slegtskabs-Forhold, fordi de gribe meget ind i de senere

  1. Stig nævnes nemlig som Sysselmand i et Brev, han udgav fra Mannvik, d. 21de Febr. 1332 (Dipl. Norv. I. 215), og i saa Fald kan han dog paa den Tid ej have været saa aldeles ung: at antage ham født ved 1294 er derfor ganske rimeligt. Det siges her just ikke at han var Sysselmand i Skien, men dette fremgaar af Brevene i Dipl. Norv. I. 231 og 232.
  2. Johan XXII. Regest XV. p. 4 ep. 443. Hvorledes Slegtskabet udregnedes, vides ikke. Den Omstændighed, at Thorvald den yngre her kaldes „natus Thorvaldi“ &c., ej „natus quondam Thorvaldi“, viser at Faderen da endnu levede.
  3. Dipl. N. I. 220. Skiftet skete i Apostelkirkens Huse i Bergen i Overvær eller vel rettere under Bestyrelse af Hr. Hauk Erlendssøn, Islands Befalingsmand Hr. Ketil Thorlakssøn, og flere Herrer, hvoriblandt en Chorsbroder ved Apostelkirken, og Gulathingslagmanden Bjarne Agmundssøn. Herdises Ombudsmand, Lagmanden Thrond Krakessøn, var ogsaa tilstede.