Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/158

140

Magnus Erikssøn.

16 Aar gammel. Om hans Barndom, Opdragelse og Evner nævnes der ikke et Ord, saa at det ej er muligt at danne sig den fjerneste Forestilling om de Forventninger, man dannede sig om ham. Ophøjet paa Tronen, endnu førend han ret havde lært at skjønne, og saaledes opvoxet uden at kunne erindre sig selv anderledes end som Konge over to Riger, havde han vel fra sin tidligste Barndom været vant til at smigres og føjes. Der tales ikke om at nogen erfaren Mand i Særdeleshed tog fra af hans Opdragelse. Hans letsindige Moder var allermindst dertil skikket, og fjernedes ogsaa tidligt fra ham. Drottseten var udnævnt til Rigsforstander, men ej til Kongens Opdrager, og der tales intet om at han gav sig mere af med ham, end Regjeringssyslerne fordrede. Kun sjelden havde han, som vi have seet, været i Sverige, han maa derfor vel i Sprog og Væsen have været fuldkommen norsk, og dette har vel og bidraget det Meste til, at Nordmændene, som vi i det Følgende ville see, var ham langt mere hengivne end de Svenske. Hans senere Liv viser ham som en temmelig svag, men ikke i sig selv slet Mand; han manglede aabenbart ikke god Vilje, og har derfor vel ved sin Tiltrædelse haft de bedste Forsetter. Hvad Bestemmelse man ellers havde taget – og en saadan synes dog at maatte være tagen – om Maaden, hvorpaa begge Rigers Regjering nu skulde føres af ham alene, ikke, som forhen, ved en særegen Formynderregjering for hvert: derom nævnes intet. I Sverige var Vanskeligheden ikke saa stor, hvor Raadets Magt nu engang var voxet Kongens over Hovedet, og hvor man saaledes i Kongens Fraværelse kunde hjelpe sig med Raadet under en Drottsetes Forsede som midlertidig Styrelsescollegium. Men i Norge, hvor det i eet og alt kom an paa Kongemagten, hvor man hvert Øjeblik maatte henvende sig til Kongen selv om Afgjørelse, og hvor denne altid skreed personlig ind i de fleste Forvaltningsgrene: der var det vanskeligere. Maaskee tænkte man at Sagen nogenledes kunde ordnes derved at Kongen tog sin Hovedresidens paa Baagahuus, hvori vi ogsaa i det Følgende ville finde at han mest opholdt sig, naar han ej var paa Reiser eller i Krig: derfra kunde han i faa Minuter, om det behøvedes, være over paa svensk Grund, og saaledes nemt lede begge Rigers Regjering. Dog er det temmelig vist, at han for det første ej tog sig saa meget af de egentlige Regjerings-Anliggender i Sverige, men indtil Videre overlod til Drottseten og Raadet at afgjøre vigtige Sager, som forhen, i hans Fraværelse, ja endog at forvare Seglet. Sommeren efter sin Regjerings-Tiltrædelse gjorde han vel nemlig, som vi ville see (s. n. S. 142), en Reise til det østlige Sverige, hvor han den 19de Juni var i Kalmar, og den 9de Aug. i Søderkøping, men allerede den 16de Septbr. finde vi ham atter paa Baagahuus, hvor