Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/159

Denne siden er korrekturlest
141
1332. Forhandlinger om Skaane.

han nu atter tilbragte nogen Tid[1], og hvor, eller i hvis Naboskab han ogsaa var, medens Raadet eller Høvdingerne i Midten af Januar Maaned kom sammen til Rigsforsamling i Ørebro, og udstedte Anordninger i hans Navn[2]. I Norge brugte han stundom den samme Fremgangsmaade[3], men mere sparsomt, da han der synes at have været mere paaholden paa sin Magt, formodentlig især af den Grund, at han der havde større Magt.

Hvad der mest beskjeftigede Kongen og hans Omgivelser i den nærmeste Tid efter hans Myndigheds-Erklæring, var Erhvervelsen af Skaane. Her havde Holsterne holdt saa slemt Huus, at Skaaningerne, efter forgjeves at have søgt at faa Helsingborgs Slot indløst, gjorde Opstand og overfaldt dem, hvor de traf dem, navnlig i Lunds Domkirke, hvor trehundrede af Tydskerne havde forsamlet sig, og ved Helsingborg, som de nu belejrede, saavelsom andre Slotte. Men da det var at forudsee, at de i Længden herved vilde komme tilkort, naar de ej fik Understøttelse, besluttede Erkebiskop Karl og Høvdingerne i Skaane at henvende sig til Kong Magnus, og overdrage ham Landet[4]. De

  1. Dipl. Sv. 2943, 2947, 2948. Disse Breve ere dat. 16de Sept. og 14de Oktbr.
  2. See Brev af 16de Januar 1333, dateret fra Ørebro, Dipl. Sv. 2909, hvorom mere nedf. Denne med Hensyn til Kongens Maade at fore Regjeringen paa højst vigtige Omstændighed, der af de forhaandenværende Breve vel nogenledes kunne anes, men ej tydelig sees, fremgaar nu med den største Klarhed af Petrus Gervasii Regnskabsbog, opbevaret i det vaticanske Archiv, men hidtil ej bekjendt. Han siger nemlig her i Regnskabet over sine Reise-Udgifter: „den 12te Januar 1333 drog jeg fra Linkøping til Ørebro, hvor der skulde holdes Rigsforsamling (parlamentum), og hvor Prælaterne skulde samles med Adelen; – da Rigsforsamlingen var til Ende, og jeg havde erfaret, at Kongen var kommen fra Norge til Sveriges Grændser, begav jeg mig til Kongen, og gav mine Førere 26 gr. tour. o. s. v.; ligeledes Portneren paa Baagahuus 12 gr. t. – – – Den 8de Febr. forlod jeg Ljodhuus efterat have sagt Farvel til Kongen, og begav mig til Skara“ o. s. v. Nu erfare vi af Dipl. Norv. III. 166 og II. 198, at Kongen den 27de og 30te Decbr. var i Oslo, altsaa har han tilbragt Julen her, og begav sig formodentlig strax efter Julens Ophør den 28de Januar til Baagahuus, hvorfra han og synes at have besøgt Ljodhuus i Februar, hvis ikke P. Gervasii Mening er at han sagde Kongen Farvel paa Baagahuus, og derfra drog til Ljodhuus. Vi see ligeledes af P. Gervasii Regnskab, at Kongen og hans Moder allerede d. 8de Juni vare paa Lindholmen (jfr. Dipl. Sv. 2992), altsaa kan han ej have været i Stockholm, da et Brev der d. 7de Juni udstedtes i hans Navn (Lübecks Urkundenbuch II. No. 562).
  3. Vi erfare, at han paa den samme Tid, der ovenfor nævnes, ligeledes lod sin norske Cantsler reise til Nidaroos og der udstede samt besegle et Brev i hans Navn, da nemlig Brevet i Dipl. N. I. 221 er dateret Nidaroos den 29de Jan. 1333, men han kunde dog umuligt være der, naar han saavel efter hiin Rigsforsamlings Slutning som den 28de Decbr. var nede ved Gøta-Elven.
  4. Suhm XII. 228, 229, Huitfeld S. 456.