Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/160

Denne siden er korrekturlest
142
Magnus Erikssøn.

sendte derfor Bud til ham, som dengang formodentlig endnu var paa Baagahuus, og tilbød at underkaste sig ham, om han vilde staa dem bi. Han modtog Tilbudet, og bad dem at sende Befuldmegtigede, der kunde afgjøre Sagen, til Kalmar, hvor han ogsaa selv skulde indtreffe omkring Botolfsvake[1]. Hidhen begav sig da Erkebiskop Karl med Capitlets Provst og Decanus samt mange af de verdslige Høvdinger, og her blev Sagen afgjort saaledes, at de underkastede sig ham, og lovede ham bestandig Lydighed, imod at han lovede at beskytte dem ved Lov og Ret, og opretholde enhver Stands retmessige Privilegier. Denne Overeenskomst skete formodentlig den 19de Juni, thi paa denne Dag udstedte Kongen en Stadfestelse paa alle de Privilegier, som Erkebiskopen af Lund, hans Kirke og Geistlighed havde faaet af de forrige danske Konger, og lovede at holde dem skadesløse for hvad Afbrek de i Kongens Tjeneste maatte lide, af det Gods, han ved deres Hjelp maatte erholde i Danmark. Lignende Beskyttelsesbreve har han vel og udstedt for de andre Stænder. Kong Magnus var jo vistnok endnu Kong Christophers Forbundne, men Hensyn hertil har neppe plaget ham, især da Skaane dog ikke stod under Christophers Raadighed, ja egentlig nu var faldet i hans Modstanders Hænder. Thi ej engang Grev Johan havde andet end sin egen Fordeel.for Øje, som man altfor vel seer af de Forestillinger han havde gjort Paven for at faa sine danske Besiddelser fritagne for Interdict. Desuden døde, som vi have seet, Kong Christopher kun faa Uger efter, og– Kong Magnus bestemte sig nu strax til at kalde sig Skaanes Konge, uden dog endnu at bruge denne Titel stadigt[2]. Det var imidlertid ikke Grev Johans Agt, uden Videre at lade sig et saa stort Landskab fratage, og Kong Magnus maatte derfor strax gjøre Udrustninger. Den unge Konge tænkte formodentlig endog med stor Glæde paa, selv at draget Felten og vinde sine første Sporer, thi af et Brev, udstedt 17de Juli, erfare vi at han af Ridderne Hr. Ulf Arnbjønssøn og Gøtstav Nikolassøn havde kjøbt en Stridshingst for den store Sum af 80 Skr. Sølv (svarende efter Nutidens Sølvverdi til 6400 Spd.), som han ej strax kunde udrede, og for hvilken derfor flere af hans Rid-

  1. Dette sees deraf at Stadfestelsesbrevene paa Geistlighedens Privilegier er dateret Kalmar d. 19de Juni.
  2. Magnus kalder sig Sveriges, Norges og Skaanes Konge i Brevet, dateret Søderkøping 9 Aug. 1332 (Dipl. Sv. 2940), i to, dat. Helsingborg den 10de Juli 1333 og Lund d. 12te Juli 1333 (Dipl. Sv. 2994, 2990), og i et af 29de April 1324 (Dipl. Sv. 3053), men i de samme Aar kalder han sig ellers kun Sveriges og Norges eller i norske Breve Norges, Sveriges og Goters (d. e. Gotlændingers) Konge, indtil midt i 1335, hvor han i det mindste i svenske Breve begyndte stadigt at kalde sig „Sveriges, Norges og Skaanes Konge“ eller „Norges, Sveriges og Skaanes Konge“.