melse, til at følge med sig til et Huus, som tilhørte en af hans Frænder, holdt dem der, idet han dog viiste dem al tilbørlig Høflighed, fangne en Dag og en Nat, og slap dem ikke løs, førend Biskopen havde samtykket i at laane ham paa nogen Tid et Biskopsstolen tilhørende meget fast Slot. Dette Slot kan neppe have været noget andet end Mjøskastellet ved Ringsaker, hvorom allerede gamle Kong Haakon havde ligget i Strid med Biskop Paal[1]. At ogsaa Ulf Saxessøn ved denne Lejlighed var med, maa antages som vist, ej alene fordi han hørte hjemme paa Hedemarken, som det nylig er viist, men ogsaa fordi vi af andre Breve erfare, at han efter sin Tilbagekomst fra Landflygtigheden maatte indgaa et Forliig med Biskop Hallvard paa meget haarde Betingelser. Denne Omstændighed, at ogsaa en Biskop var bleven fornærmet, var det vel, som især gjorde det pavelige Sendebuds Nærværelse ved Høvdingemødet ønskelig, og herved bekræftes og, at Mødet, hvor alle tre Biskoper vare nærværende, holdtes i en mod de misfornøjede Høvdinger fjendtlig Hensigt. Det er ikke usandsynligt, at ogsaa Biskop Salomon af Oslo har været behandlet paa samme Maade. Idetmindste beretter et enkelt Brudstykke af islandske Annaler ved Aar 1339, at „Hroar, Sigurd og Ulf fangede Biskoperne Salomon og Hallvard, og ranede Gods fra dem“[2]. Da man oftere har Exempel paa, at de slettere blandt de isl. Annaler, hvortil dette Brudstykke visselig hører, henføre Begivenhederne til urigtige Aarstal[3], og der ikke andensteds, enten i historiske Optegnelser eller pavelige Breve eller andre Documenter, vedrørende de norske Biskoper og Høvdinger, findes mindste Tegn til at en saadan Voldsgjerning har fundet Sted efterat Forliget engang var kommet istand, medens derimod Ulf Saxessøn siden synes at have slaaet sig fra de Misfornøjedes Parti, og man dog heller ikke kan ansee Beretningen reent ud for opdigtet, bliver det temmelig vist, at den sigter til Urolighederne i 1333, og at Hensigten med Biskop Salomons Tilfangetagelse har været den samme, som med Biskop Hallvards, nemlig at aftvinge ham et eller andet fast Punkt, han kunde have at raade for, maaskee endog selve Castellet ved Biskops-
- ↑ See ovf. III. S. 889 ff.
- ↑ Isl. Ann. S. 250.
- ↑ Exempler herpaa ere for hyppige næsten paa hver Side i Annal-Udgaven til at jeg her behøver at paapege dem. Hvad der her desuden end mere bestyrker den Antagelse, at Begivenheden fra 1333 ved Skjødesløshed urigtigt er henført til 1339, er den Omstændighed, at disse Annaler altid kun angive Aarstallene med Aarets Søndagsbogstav, og at 1333 og 1339 have det fælles Søndagsbogstav C. Hvor let kan nu ikke en Notits, betegnet med C, og bestemt at indskydes paa det Sted, hvor Begivenhederne i 1333 omtales, være bleven flyttet til 1339?
