Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/182

Denne siden er korrekturlest
164
Magnus Erikssøn.

ved Conciliet i Vienne, endnu fandtes ikke ubetydelige Restancer i Norge og Sverige, siden de forrige Sendebud, Johan af Seron og Bertrand de Ortulis, havde været der. Navnlig stod endnu Biskopen af Orknø meget til Rest, og fra Islands Biskoper var der intet kommet. Heller ikke havde hine Nuncier i Norge faaet det mindste af Treaars-Annaterne for Norge, og ikke stort af de frivillige Legater. Hertil kom, at Paven allerede i 1326 havde ladet udgaa en yderligere Reservation for Curien af to Aars Annater[1], altsammen, som det heed, til at lette de umaadelige Byrder, som hvilede paa ham under hans Omsorg for Kirken og Christenheden. Nu havde han allerede i 1329 beskikket Erkebiskop Karl i Danmark tilligemed Predikebroderen Jens Nyborg, pavelig Pønitentiar, og den ovennævnte Petrus Gervasii, dengang Chorsbroder ved Abbediet St. Vosy (s. Euodii) i Puy Diøcese (dioc. Aniciensis) til at inddrive hans Tilgodehavende i Danmark, foruden at besørge andre Anliggender[2]; og den 24de November 1330 havde Petrus begivet sig paa Vejen fra Avignon, forat gaa til Flandern og derfra til Søs til Danmark, efterat imidlertid Jens Nyborg, der var reist tidligere, var bleven udnævnt ved pavelig Provision til Biskop i Roeskilde[3], uden dog at derved hans eller Erkebiskopens Commissorium ophørte. Ankommen til Skaane d. 25de Marts 1331 havde Petrus, især da Erkebiskopen og Biskopen paa Grund af Krigstilstanden i Landet undslog sig ved at hjelpe ham, ferdets meget omkring, og været meget virksom. Men medens han opholdt sig der, – han var imidlertid bleven befordret til et Canonicat i Viviers[4] – fik han fra Paven nye Fuld-

  1. Bullen, dateret 1ste Sept. 1326, findes i Afskriften af den bergenske Copibog, Barthol. E. 209.
  2. Bullen, dat. 5te Aug. 1329, findes i Secr. Joh. 22. T. 7. f. 117. ep. 505. Af s. D. findes flere Buller med Instructioner for disse tre Sendebud til Danmarks Geistlighed i den Anledning, og Anbefalingsbrev for Jens Nyborg til Danmarks Riges Drottsete Laurentius Jonssøn (smst. 506–509, 568). Længer ud paa Aaret (15de Oct.) fik de samme Mænd yderligere Skrivelser i denne Sag (smst. 1741–1745) hvoriblandt og en om at tvinge Grev Gerhard af Holsten til at tilbagebetale nogle Penge, han voldeligt havde udtaget fra Slesvigs Domkirke (smst. ep. 1745. 1903).
  3. Provisionsbullen er dat. 15de Juni 1330, Johan. XXII. Commun. an. XIV p. 2. ep. 709.
  4. Provisionsbullen er dateret 12te Aug. 1330. Paven overdrager ham herved „Canonicatum ecclesiæ Vivariensis et portionem ipsius ecclesiæ“ med Bibehold af hans allerede indehavende Canonicat i Puy en Velay, tilligemed Viracs Kirkesogn under Viviers Diøces, der indbragte 35 Pd. smaa Tournois aarligt. Det sidste var formodentlig det Beneficium under Collation af Biskopen i Viviers, som Paven allerede ved Bulle af 14de November 1321 havde overdraget ham, men som rigtignok efter Pavens Bud skulde indbringe 60 Pd. Tournois. Joh. XXlL Commun. an. 6. ep. 1522.