magtsbuller, daterede 29de Januar, hvorved hans Virksomhed ogsaa udstraktes til Norge og Sverige. Det paalagdes ham herved at indkræve a) Restancerne af Sexaarstienden; b) Restancerne af Rumaskatten; c) Restancerne af Treaars-Annaterne; d) de nye Toaars-Annater; e) Restancerne af den af Geistligheden frivilligt bevilgede Hjelp til det hellige Lands Befrielse; f) Restancerne af de i samme Øiemed skjenkede Legater og g) alle andre Fordringer, som Curien af hvilkensomhelst Aarsag maatte have. Han forsynedes derhos med Anbefalingsbreve til Kongen og Erkebiskopen, maaskee ogsaa til andre[1]. Disse Breve naaede ham, som det synes, ikke førend i August Maaned samme Aar, da han var kommen til Lübeck, uden al Tvivl for at vende tilbage igjen[2]. Nu derimod sejlede han allerede den 5te September over til Skaane, og drog „gjennem Skove og paa ukjendte Veje“ til Skara i Vestergøtland, hvor han ankom den 21de October, og strax lod sende Bud efter Biskopen som var paa Visitats. Han skrev ligeledes til Biskopen i Vesteraas for af ham at faa vide, hvor meget der stod tilbage at samle i Sverige, men denne svarede tilbage, at han ej kunde afhandle disse Ting skriftligt. Petrus drog nu i November, „gjennem Snee“ som han siger, til Skeninge og derfra til Linkøping, hvor han traf Biskop Karl, sendte strax Maneskrivelser ud til de andre Biskoper, og drog d. 12te Januar 1333 fra Linkøping til Ørebro, forat overvære den Rigsforsamling, hvorom ovenfor er talt. Her har han da formodentlig givet sit Samtykke til at Kongen fik det Laan af den halve svenske Tiende, hvorom der ovenfor er handlet. Ligeledes lod han de apostoliske Mandater til Sveriges Geistlighed om disse Anliggender, og formodentlig om at paaskynde Udbetalingen af de endnu tilbagestaaende Restancer, forkynde. Da han derpaa hørte, at Kongen, som havde tilbragt Julen i Oslo, var kommen til Baagahuus, begav han sig hen til ham, formodentlig vel deels for at hilse paa ham, deels for at tale med ham om Indkrævningsverket i Norge. Han gav ved denne Lejlighed, melder han selv, baade Portvagten paa Baagahuus og Taarnvegteren sammesteds Drikkepenge. Den 8de Februar sagde han Kongen Farvel, som det synes, i Ljodhuus, fik hans Tilladelse til at vende tilbage, og drog atter til Skara, hvorfra han den 13de Februar skrev et Brev til Norges samtlige Geistlighed, i hvilket han
- ↑ Alle disse Breve, see Dipl. N. II. 187–192, Dipl. Sv. 2895–2900. Anbefalingsbrevet til Kongen, dat. 8 Febr. 1332, endnu ej trykt, findes i Secr. Johann. XXII. T. 8. f. 290, ep. 1362; de omtr. ligelydende Breve til Erkebiskoperne i Uppsala og Nidaroos af s. D. smst. ep. 1363; det første trykt i Dipl. Sv. 2903.
- ↑ Det var netop ved denne Tid at han fra Lübeck meldte Paven K. Christophers Død, s. o. S. 121.
