Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/184

Denne siden er korrekturlest
166
Magnus Erikssøn.

meddeelte Copier af de nævnte pavelige Buller, og foreskrev, at alt, hvad han paa Grund deraf i Pavens Navn maatte have at fordre, af hvad Navn nævnes kunde, skulde indbetales i Bergen inden førstkommende Jakobsvake (d. e. 25de Juli), saa at han selv der kunde modtage det, og at tillige fuldstændige Regnskaber derover skulde meddeles ham, enten i Bergen, eller, om han muligviis kunde komme til Biskopssederne selv, da her; i manglende Fald skulde Biskoperne være forfaldne i Interdict, – det vil sige at det forbødes dem at træde ind i nogen Kirke – og de andre desforuden i Suspensions og Excommunications Straf[1]. Dette, i de strengeste Udtryk affattede, Brev sendte han med et eget Bud, og drog strax efter til Strengnes, derpaa i Marts til Uppsala, hvorfra han ved Bud og Breve indfordrede forskjellige Restancer af Biskoperne af Vesteraas, Vegsjø og Aabo[2]. Den 10de Mai drog han til Vands til Arboga, ankom d. 24de Mai til Skara, og begav sig kort efter til Ljodhuus, medbringende de indkrævede Penge, uden at der denne Gang tales om, at nogen Bedækning var nødvendig. Nu var det hans Hensigt at drage til Norge, for til bestemt Tid at kunne være i Bergen, og han gjorde derfor den 8de Juni en Udflugt til Lindholmens Slot, hvor Kongen og hans Moder nu opholdt sig, for at faa det nødvendige Sikkerhedsbrev. Dette blev ham ogsaa tilsendt, hvorfor han gjorde de nødvendige Forberedelser til Reisen, som nu skulde foregaa til Søs. Han vilde gjerne faa solgt sine Heste, men da han ingen Kjøber fandt til dem, lod han dem den 14de Juni gaa til Danmark, og lejede for det første et Skib til Oslo, derhos sendte han Prioren for Predikebrødrene i Visby lige til Paven med Indberetning om, hvad han havde udrettet i Sverige. Kongen medgav ham en Hirdmand med fire Tjenere til Ledsagelse til Oslo, hvorfor Nuncien betalte Hirdmanden 3 Guldgylden, eller omtrent 3 Mkr. i norske Penge, samt Tjenerne tilsammen 1 Mk. Den 21de Juni sendte han fra Oslo Bud til Biskop Hallvard paa Hamar med Anmodning om at komme til ham, eller idetmindste angive ham et Sted, hvor de kunde mødes for at holde Opgjør. Det lader ikke til at Biskopen selv kom ham imøde, men han lod ham ved et Par af sine Chorsbrødre i Oslo udbetale endeel af Annaterne og Rumaskatten, sandsynligviis forbeholdende sig at sende det øvrige til Bergen[3]. End-

  1. Dipl. N. II. 199.
  2. Om Biskopen af Vesteraas heder det at han sendte ham Bud, meldende ham sit Komme fra Kongen, og at han agtede at modtage hans Regnskab, men at Budet maatte følge efter Biskopen til „Dalene nærved Norges Grændser“, det vil sige maatte opsøge Biskopen, der da var paa Visitats i Dalarne. Man seer ogsaa af Diplomatarium Dalekarlicum No. 14, at Biskop Egisl i Vesteraas i 1332, altsaa sidst i dette Aar, befandt sig oppe i Floda i Vester-Dalarne.
  3. De Chorsbrødre, som ved denne Leilighed nævnes, var Brynjulf, Thorstein,