Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/206

Denne siden er korrekturlest

188

Magnus Erikssøn.

Fehirdsle med meget andet, og i Sverige neppe mindre, navnlig Lindholmens Slot og Ljodhuus Stad med tilliggende Fogderi^[1]. Og dette fik hun med fuld kongelig Rettighed, saa at hun maaskee altsaa herefter har haft en Stemme med i at beskikke Befalingsmænd paa Tunsbergshuus og Sysselmænd i hele Fehirdslen, (under hvilken ikke Vestfolden alene, men ogsaa Grønafylke eller Skidusysla maa have hørt), om end hendes Ret til Indtægterne og Styrelsen deraf egentlig ej skulde indtræde førend efter Kongens Død. Naar vi saaledes herefter en Tidlang finde Hr. Ivar Agmundssøn som Sysselmand i Skidusysla, og maaskee endog som Høvedsmand paa Tunsbergshuus^[2], da er det maaskee Kongen og Dronningen i Forening, som have beskikket ham. Det var og i sin Orden, at han, der fremdeles synes at have været en højt betroet Mand, fik en Stilling, der nogenledes svarede til den meget betydelige, han saa længe havde beklædt som Høvedsmand paa Baagahuus, hvilket Kongen nu formodentlig tog under sin egen Raadighed som sin Hovedresidens^[3]. Dette staar formodentlig i den nøjeste Forbindelse med den merkelige Omstændighed, som bi nu stode paa, nemlig at Kongen nu, formodentlig ved sin Bortreise fra Baagahuus til Sverige, der fandt Sted endnu i No-

↑ See Brev af 21de Juli 1327, udstedt i Ljodhuus af Sven Ljodhusing, Chorsbroder i Skara og Foged paa Lindholmen, hvorved denne forbinder sig til, hvis Kongen dør, medens han endnu beklæder dette Embede, strax at oplade til Dronningen de ovennævnte Besiddelser. (Dipl. S. 3308). Man seer og, at Blanches Morgengave i Norge siden (i 1353) ombyttedes med andre Besiddelser nær ved Grændsen, som det udtrykkeligt heder, fordi de laa hendes Livgeding i Sverige nærmere. Da man maa antage, at Vederlaget nogenledes svarede til det, der oprindeligt var hende skjenket, i Verd og Indtægter, kan man deraf danne sig en Forestilling om hvor betydeligt dette var. Istedetfor „Tunsbergshuus, Tunsbergs Fehirdsle og alt andet, som hende var givet i Morgengave her i Norge“, fik hun nemlig Baagahuus, Marstrand, hele Elvesyssel undtagen Øen Ordoost, hele Ranarike med Vettahered og hele Borgesyssel, med Skibstold og alle andre kongelige Indtægter, Rettigheder, Magt og Herredømme.
↑ Som Sysselmand i Skidusysla forekommer Hr. Ivar allerede i Breve af 6te og 12te Marts 1336, Dipl. N. II. 216, 217. Men af et Brev af 17de Juni 1336 (Dipl. N. I. 239), udstedt i Tunsberg af tvende Mænd, hvoraf den ene var Kongens, den anden Hr. Ivars Ombudsmand, vedkommende et Drab i Sandsverv, som hørte til Tunsbergs Syssel, sees det, at Syslen maa have været bestyret af Kongens Ombudsmand og Hr. Ivar, eller dennes Ombudsmand, i Forening; altsaa kan der neppe være Tvivl om, at Hr. Ivar egentlig var Dronningens Sysselmand, og som saadan maa have haft Tunsbergshuus.
↑ Medens Kongen herefter ofte nævnes som nærværende paa Baagahuus, om tales dog ingen egentlig Høvedsmand der; endmere sees af Brevet Dipl. N. III. 202, dateret 5te Mai 1340, at Baagahuus idetmindste indtil da maa have været hans egentlige Residens.

[1] See Brev af 21de Juli 1327, udstedt i Ljodhuus af Sven Ljodhusing, Chorsbroder i Skara og Foged paa Lindholmen, hvorved denne forbinder sig til, hvis Kongen dør, medens han endnu beklæder dette Embede, strax at oplade til Dronningen de ovennævnte Besiddelser. (Dipl. S. 3308). Man seer og, at Blanches Morgengave i Norge siden (i 1353) ombyttedes med andre Besiddelser nær ved Grændsen, som det udtrykkeligt heder, fordi de laa hendes Livgeding i Sverige nærmere. Da man maa antage, at Vederlaget nogenledes svarede til det, der oprindeligt var hende skjenket, i Verd og Indtægter, kan man deraf danne sig en Forestilling om hvor betydeligt dette var. Istedetfor „Tunsbergshuus, Tunsbergs Fehirdsle og alt andet, som hende var givet i Morgengave her i Norge“, fik hun nemlig Baagahuus, Marstrand, hele Elvesyssel undtagen Øen Ordoost, hele Ranarike med Vettahered og hele Borgesyssel, med Skibstold og alle andre kongelige Indtægter, Rettigheder, Magt og Herredømme.

[2] Som Sysselmand i Skidusysla forekommer Hr. Ivar allerede i Breve af 6te og 12te Marts 1336, Dipl. N. II. 216, 217. Men af et Brev af 17de Juni 1336 (Dipl. N. I. 239), udstedt i Tunsberg af tvende Mænd, hvoraf den ene var Kongens, den anden Hr. Ivars Ombudsmand, vedkommende et Drab i Sandsverv, som hørte til Tunsbergs Syssel, sees det, at Syslen maa have været bestyret af Kongens Ombudsmand og Hr. Ivar, eller dennes Ombudsmand, i Forening; altsaa kan der neppe være Tvivl om, at Hr. Ivar egentlig var Dronningens Sysselmand, og som saadan maa have haft Tunsbergshuus.

[3] Medens Kongen herefter ofte nævnes som nærværende paa Baagahuus, om tales dog ingen egentlig Høvedsmand der; endmere sees af Brevet Dipl. N. III. 202, dateret 5te Mai 1340, at Baagahuus idetmindste indtil da maa have været hans egentlige Residens.

[1]

[2]

[3]