vember samme Aar[1], udnævnte Ridderen Hr. Agmund Guthormssøn af Thumn i Borgesyssel til sin Statholder, eller, som det kaldtes, Hirdstjore, i Viken[2]: Benævnelsen Hirdstjore, som egentlig kun var en Fællesbetegnelse paa de højere Hofverdigheder, var nemlig allerede forlængst, maaskee især efter Jarleverdighedens Afskaffelse 1308, gaaet over til at betegne en kongelig Statholder, der som saadan var de andre kongelige Mænds Foresatte; paa Island var Benævnelsen allerede gængse, og var maaskee endog der opkommen. Formodentlig maa Kongen have overdraget ham til Bestyrelse alle de Dele af Viken, der ej tilfaldt Dronningen, hvad enten han nu havde Sysselmænd under sig, eller, hvad der er rimeligere, selv udøvede Sysselmands-Embedet i det hele store District. Vi see saaledes, at han i Oslo paa Kongens Vegne bød Lagmanden i Oslo[3] med tre Meddomsmænd at undersøge og kjende i en Sag mellem Oslo Nonnekloster og Hovedø Kloster i Forening mod en Mand, der ulovligen havde fisket i en Aa, hvis Fiskeri tilhørte begge Klostre. Sandsynligviis har altsaa nu Viken været deelt i to Dele, Kongens og Dronningens, den første med Hr. Agmund Guthormssøn til Befalingsmand, hvilken vel altsaa paa Grund af Districtets Størrelse og den anseelige Stilling, han derved kom til at indtage, kaldtes Hirdstjore; den anden og mindre – formodentlig indbefattende Tunsbergs og Skiens Sysler, – med Hr. Ivar i Spidsen. Men naar en saa stor Magt overdroges Hr. Agmund, kan det ikke betvivles, at Hafthorssønnerne, der endnu ikke havde opgivet deres Fordringer paa at forlenes med Borgesyssel, herved ansaa sig meget brøstholdne, og at dette har været en af Aarsagerne til, at de, som vi snart ville see, paany reiste sig mod Kongen.
Kort efter Bryllupet begav Kongen sig til et Raadsmøde i Skeninge i Østergøtland, hvor han udgav en heel merkelig Forordning, der viser, hvilken Selvraadighed der nu herskede blandt Sveriges Stormænd siden Formynderregjeringen, og hvor lidet den fortjener den Roos paa Kongens Bekostning, som senere Historieskrivere have tillagt den. Kongen klager her selv over, hvorledes der i hans Barndom var opstaaet mange slette Sedvaner, Almuen til Bedrøvelse og hans Folk til Tyngsel; og at, uagtet han, efter at være kommen til Myndighedsaar, havde bedet, raadet og truet, at man skulde aflegge disse Uvaner, saa havde dog faa kæret sig
- ↑ Han var nemlig d. 30te Novbr. i Skeninge i Østergøtland, see nedenfor.
- ↑ See Br. af 17de Aug. 1336, hvor Agmund kalder sig Hirdstjore i Viken, Dipl. Norv. I. 240, 307.
- ↑ Denne Lagmand, der heed Sigurd Hafthorssøn, maa ikke forvexles med den oftere omtalte Sigurd Hafthorssøn, Kong Haakons Dattersøn. Lagmanden var sikkert meget eldre, men merkeligt nok, og ej sjelden forvildende, er det, at de begge have samme Navn.
