Den Tid var nu for Haanden, da det allerede for 14 Aar siden sluttede Festemaal mellem Kongens Syster, Euphemia og Albrecht af Mecklenburg, skulde fuldbyrdes. Albrecht, der just havde naaet Myndigheds-Alderen, og siden viiste sig som en af sin Samtids statsklogeste Fyrster, kunde vist ikke andet end betragte dette Giftermaal som et af de heldigste, der kunde tilbyde sig for ham, thi Magnus’s Kongedømme maatte nu betragtes som sikkret, og hans allerede i sig selv meget store Riger vare dertil forøgede med de nyserhvervede, store og rige danske Landskaber; han var saaledes paa den Tid unegteligt en af Europas mægtigste Konger, hvis Svogerskab maatte ansees som saare ønskeligt. Da saavel Udredelsen af Medgiftens første Termin, som Erhvervelsen af den pavelige Dispensation maatte udkræve nærmere Forhandlinger, er det sandsynligt, at saadanne havde fundet Sted allerede det foregaaende Aar, maaskee just paa den Tid, da Kongen opholdt sig i den sydvestlige Deel af Landet, og hvis Albrecht bar haft nogen Deel i Kongens eget Giftermaal, er intet rimeligere, end at dette just ved denne Lejlighed indlededes. Muligviis kan der og have været forhandlet derom paa Vardberg, hvor Kongen sees at have opholdt sig i Januar Maaned 1336, og maaskee havde tilbragt Julen efterat være kommen tilbage fra Skeninge[1]. Vist er det, at efter Paaske, som i det Aar indtraf d. 31te Marts, sendte Kong Magnus sin Syster over til Rostock, hvor Albert holdt et stort Bryllup, til hvilket mange Herrer bare indbudne, blandt dem Hertug Erik af Samt„ der slog ham til Ridder[2]. Men ved dette Giftermaal opstod Forpligtelse til nye Penge-Udredelser for Magnus, baade af den norske og den svenske Statskasse. Kun eet Aar fra Bryllupsdagen skulde han betale 2000 Mk. brendt Selv fra Norge og ligesaa meget fra Sverige. Det lykkedes ham, som vi erfare, at faa nogle faa Aars Udsettelse[3], og han havde i den Anledning ogsaa et Mode med sin Syster paa Lindholmen, hvor der blev indgaaet en Overeenskomst, formodentlig i Juli 1337, da Kongen bar der (see nedenfor), men det skete dog neppe uden ved nye Pantsettelser. I Sverige
- ↑ See Kongens tvende Breve fra Vardberg, af 16de og 17de Januar, Dipl. Sv. 3186, 3187.
- ↑ See Detmar, S. 239, ved 1336: In deme iare cristi 1336 na paschem do sande de koningh Magnus van Sweden unde van Norweghen sine suster Euphemian to Rostok Alberte deme heren van Meklenborch; de nam se, unde hadde dar vele heren to der hochtid: dar wart he riddere van hertoghen Erik van Sassen.
- ↑ See Styffe, Bidrag o. s. v. S. XIII. jfr. S. 13.
