Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/230

Denne siden er korrekturlest
212
Magnus Erikssøn.

denne Sag kom paa Bane, thi Fjendtlighederne vare allerede udbrudte: de novgorodske Annaler berette nemlig[1], at om Vinteren 1336–1337 fandt oprørske russiske Karelere Tilhold i de svensk-norske Byer og Hjelp af Svenskerne eller Nordmændene, idet de dræbte Kjøbmænd (Gjester) fra Ladoga og Novgorod og mange græske Christne, der opholdt sig hos dem. Dette kan neppe være skeet af anden Grund, end at Stilstanden var udløben, og at Grændseboerne paa begge Sider, stedse forbittrede paa hinanden, allerede længe havde ventet paa dette Øjeblik, da de paany kunde tage sig selv til Rette. Da de russiske Annaler her ingen Forskjel gjøre paa Svenske og Norske, men indbefatte dem begge under en fælles Benævnelse, er det umuligt at see, hvor Fjendtlighederne først begyndte; men da Russerne nu fra sin Side neppe betragtede de to Folk, der tilsammen lød under Kong Magnus’s Scepter, anderledes end som et eneste, og vist ingen Tanke havde om, at det ene kunde være neutralt, medens de laa i Krig med det andet, bliver det sandsynligt, at Fjendtligheder have været øvede paa den hele Linje lige fra de norske Grændse-Egne ved det hvide Hav indtil Ladoga og den finske Bugt; men det ligger i Sagens Natur, at det dog nærmest maatte blive Finland eller de svenske Districter, hvor den egentlige Krig siden førtes[2],

  1. See de novgorodske Annaler for Aarene a. B. St. 6845 fgg., jfr. Karamsins Ruslands Historie, den tydske Oversettelse, 4 B. S. 197. Der staar bogstaveligt i Annalerne: „I denne Vinter var det, at Karelerne, understøttede af Nemetzerne, dræbte Russerne, mange Novgorodere og Ladogaiske Gjester, og Christne, opholdende sig i Karelen, og vendte seierrige tilbage til den nemetziske By (Gorod), og derpaa mishandledes mange Christne i den nemetziske By“. Den i de russiske Annaler fulgte Tidsregning er den byzantinske, efter Verdens Skabelse, der sættes 5508 Aar før Christus, og hvor hvert Aar regnes fra 1ste September til 31te August, saaledes at Christi Fødsel falder i det 5508de Aar, og altsaa det første Aar efter Christi Fødsel, fra Jan. til September, falder i det 5508de, fra Septbr. til og med Decbr. i det 5509de. Heraf følger, at det 6845de Aar af hiin Æra løber fra 1 Septbr. 1336 til 31te August 1337, og Vintren 6845 maa altsaa være Vintren 1336–37. „Nemetzerne“ (egentlig „de Stumme“, sidenefter en sedvanlig Betegnelse paa Tydskerne), bruges her som en Fællesbenævnelse for Svensker, Norske og Tydske, og „den nemetziske By“ eller „Gaard“, hvilken Karamsin uden Videre antager for at skulle være Viborg, kunde saaledes og betegne Tavastehuus, eller endog Vargøhuus, kortsagt hvilkensomhelst Borg eller Plads, hvortil de omstreifende Kareler kunde komme. Senere hen nævnes vel, som vi ville see, virkeligt Viborg (Vybora) og dens Foged ved Navn Steen, men i et sildigere Stadium af Feiden, saa at det ingenlunde dermed er sagt, at det er Viborg, som menes paa første Sted; tvertimod skulde man vel deraf endog snarere kunne slutte, at det var en endnu mindre Plads, især da Ordet „Gorod“ antyder et ubetydeligere Sted, end Viborg maa have været.
  2. Dette vil tydeligere fremgaa af hvad der nedenfor kommer til at omtales