Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/231

Denne siden er korrekturlest
213
1337. Mødet i Oslo hævet.

ligesom vi ville see, at den paafølgende Fredsslutning blev indgaaet maaskee hovedsageligt for Sveriges Vedkommende, saafremt vi ej kunne antage, hvad der i sig.selv er højst rimeligt, at der sluttedes særskilt Fred med begge Riger, men at kun den svensk-russiske, ej den norsk-russiske Tractat er os opbevaret. Hvorledes nu dette forholder sig, da er det vist, at en Krig, og det en ikke saa ubetydelig, rasede mellem de forenede Riger og Rusland eller rettere Storfyrstendømmet Novgorod, fra 1336–37 indtil hen i 1338, medens det er aldeles ubekjendt, hvad der fra Kongens eller hans Raadgiveres Side i hvilketsomhelst af Rigerne foretoges i den Anledning.

De fleste af Herrerne bleve forsamlede i Oslo og derfor vel og Forhandlingerne fortsatte indtil Udgangen af September; thi endnu den 29de September udstedte Kongen et Frihedsbrev af det Slags, som netop under slige Møder plejede at udstedes, nemlig en ny og mere indtrængende Bekræftelse af alle Mariekirken i Oslo tidligere tilstaaede Friheder og Rettigheder med det udtrykkelige Tillæg, at disse Tilstaaelser skulde staa ved Magt, om Kongen end tilbagekaldte alle andre eldre Gaver og Forleninger[1]. Vi see ogsaa endelig, at idetmindste Biskop Haakon idetmindste ikke forlod Oslo førend langt ud i September, thi den 3die November – han siger selv, at det var kort efter Hjemkomsten til Ber-

    Her viser sig Krigsskuepladsen at have draget sig til Egnen mellem Viborg, Orechovetz og Koporje.

  1. Dipl. Norv. II. 224. Brevet er indseglet i Kongens Nærværelse og skrevet af Paal Styrkaarssøn. – Blandt de Friheds- og Beskyttelses-Breve, som Kongen ved denne Lejlighed udstedte, var ogsaa, som man maa antage, et for Biskop Jon i Skaalholt, opbevaret i Barth. E. 421, og derefter aftrykt i Finn Jonssøns histor. eccl. Islandiæ, II. p. 94. Indholdet er som i et sedvanligt varnaðarbréf, men Dateringen frembyder Vanskeligheder; det er nemlig dateret Oslo Thorsdag efter Mariemesse i Kongens 19de Aar, indseglet i hans egen Nærværelse og skrevet af Paal Styrkaarssøn; thi da der ej siges, hvilken Mariemesse det er, enten fyrre (assumtio), 15de August, eller sidare (nativitas), 8de September, kan man heller ikke see, om det, under første Forudsetning, er af 20de August 1338, eller, under sidste, af 11te Septbr. 1337. Det sidste maa dog være det rette, deels fordi man veed med Vished, at baade Kongen og Paal Styrkaarssøn paa den Tid var i Oslo, medens der idetmindste er al Sandsynlighed for, at Kongen allerede havde forladt Byen i April 1338; deels fordi Brevet i Copibogen findes mellem endeel andre, som alle tilhøre den første Halvdeel af 1338, saa at det altsaa vistnok maa have været indført tidligere end September s. A.; endelig fordi det sees, at om Sommeren havde Biskop Jons Fuldmegtig, Runulf, været i Norge (s. o. Br. af 27de Juli 1337 jfr. Haakons Brev til Biskopen, formodentlig skrevet strax efter hans Hjemkomst, Smll. V. 97); hvilken Runulf da sandsynligviis har udvirket Varnadarbrevet og faaet det med.