Af det tidligere berammede Møde i Nidaroos blev der intet. Allerede i hiint Brev af 17de Januar underrettede Biskop Haakon sin Embedsbroder Salomon i Oslo om, at han havde bedet Erkebiskopen om Tilladelse til at blive hjemme og i sit Sted at maatte sende Fuldmegtige, da han ej følte flg ret vel, muligtviis endog helst vilde undgaa at have personligt med de vanskelige Sager at bestille, som vilde komme fore[1]. Kongen selv synes allerede tidligt at have forandret sin Bestemmelse om at komme til Nidaroos, hvis han nogensinde oprigtigt har haft den, thi endog den 6te Januar kalder Hr. Gregorius Magnussøn sig ikke længer Drottsete[2], hvoraf man maa slutte, at han havde nedlagt Embedet, og at Kongen følgelig om ikke saa lang Tid ventedes til Sverige. Kongens Beslutning, ej at komme til Nidaroos, men derimod med det første at drage til Sverige var rimeligviis almindeligt bekjendt i Løbet af Marts 1338, thi Hr. Erling Vidkunnssøn, som vel ellers vilde have oppebiet Kongen paa Vestlandet og fra Stovreim eller Giske begivet sig til Nidaroos, drog nu i dets Sted med hele sin Familie til Østlandet, hvor han maaskee allerede var kommen den 10de Marts, da Kongen i Tunsberg tog hans Slægtning Fru Aasa paa Tunin i sin Beskyttelse og efter hendes Bøn udnævnte ham til hendes Ombudsmand og lovlige Værge[3]; i alle Fald var han om Vaaren og henimod Sommeren i Viken, tildeels endog, som det lader, hos Kongen[4]. Det synes at maatte have været vigtige Grunde, der bestemte ham til at gjøre en saadan Vinterreise med Hustru og Døttre[5], og man kan derfor neppe
- ↑ Samll. V. S. 111.
- ↑ Dipl. Sv. 3338.
- ↑ Dipl. N. II. 227. Hvad dette var for en Fru Aasa, der synes at have været Enke, siges ikke; af andre Breve synes man at maatte slutte, at hun langt ude har været i Slægtskab med Hr. Erling. Sml. Dipl. N. III. 141 og I. 176, 177. Man skulde derfor næsten tro, at det har været Aasa eller Æsa, Hr. Haakon Thoressøns Datter, som i 1331 blev gift med Thorvald Thorvaldssøn af Hjaltland (s. o. S. 135) og nu maaskee var Enke.
- ↑ Man seer dette af Biskop Haakons Breve til Erling og Bjarne af 17de April og 15de Mai, Samll. 116–113. De vise tydeligt, at Bjarne og hans Fader, Moder og Sysler idetmindste af Biskopen antoges at befinde sig paa eet og samme Sted, og da Bjarne fordetmeste synes at have været hos Kongen, er det og at formode, at Erling idetmindste var i Nærheden.
- ↑ Da Biskop Haakon ikke beder at hilse Erling og Frue i det Brev, som han den 5te Marts skrev til Bjarne (Samll. V. 114), maa man slutte, at disse da endnu ikke var komne til Østlandet. Imidlertid viser den Omstændighed, at Erling den 7de Novbr. 1337 gav en anden Mand Fuldmagt til at selge sit hardangerske Jordegods, at han strax efter maa have forladt Bergen. Han er da formodentlig dragen hjem til Stovreim, har tilbragt Julen der, og er i Februar eller Marts Maaned reist østover, uden dog at komme sammen med Bjarne førend senere. Han har, som det synes, ogsaa haft det halv private Erende tilligemed de øvrige Medarvinger af Fehirden
