han havde paa en Maade selvstændigt og ved Siden af Kongen selv deeltaget i Overeenskomsten af 1332 og ifølge den faaet Lindholms Slot i sin Besiddelse, men yppede nu Fejde og Uroligheder, hvad enten han, som saa mange, ikke havde faaet, hvad der tilkom ham, og saaledes vilde tage sig selv til Rette, eller at det kun var den paa de Tider almindelige Selvraadighed, som ledede hans Skridt: saa meget erfare vi senere, at han utilbørligt havde befæstet Slottet og derfra gjorde Kongen og Andre megen Skade, og at han sad inde med de tvende nærmeste Hereder[1]. Omstændighederne maa have været trængende og Faren stor, thi vi see, at Kongen faa Dage efter Paaskehøjtidelighederne gjorde en Skyndereise til Skeninge i Østergøtland og derfra til Jønkøping i Smaaland, vendte atter tilbage til Baagahuus, hvor han var i de første Dage af Juni, drog derfra igjen østover, lige til Uppland, hvor han den 22de September var i Uppsala, og endelig seenhøstes ned til Skaane[2]. Det er tydeligt at see, at han ikke ret har vidst, hvad han skulde gjøre, at han denne Gang ikke har tordet blive saa længe borte fra Norge som tidligere, og at han saaledes har maattet reise frem og tilbage, saa møjsommeligt det end var paa de Tider. Hovedhensigten med denne Omreisen maa have været at gjøre de sidste Anstrengelser for at reise Penge til Indfrielsen af de skaanske Forpligtelser, inden han drog ned til Skaane for at ordne Sagerne der. Og hvorledes dette nu end er skeet, hvad nye Byrder han end har maattet paatage sig, saa maa det paa en Viis have lykkets ham, idetmindste saaledes, at han ligeover for Grev Johan og sine andre udenlandske Creditorer stod nogenledes fri. Han kunde nemlig nu indgive en Ansøgning til Paven, hvori han anførte, at den største og fornuftigste Deel af Skaanes Geistlighed, Stormænd,
- ↑ Dette fremgaar af Jens Offessøns Dagthingning, som nedenfor vil blive omtalt.
- ↑ At Kongen var i Skeninge d. 25de April sees af Dipl. Sv. 3350, thi dette er et Gavebrev, som ej kan være udstedt i hans Navn. Men naar han, som man seer af det ovenanførte Brev, endnu den 15de var paa Baagahuus, maa han kun faa Dage efter have reist østover, især da det endog synes, som om han havde været længere østligt, da han den 29de April var i Jønkøping (Dipl. Sv. 3351), og saaledes allerede i Skeninge maa formodes at have været paa en Reise fra Ost mod Vest, altsaa en Tilbagereise enten fra Stockholm eller Uppsala. At han den 2den Juni, tredie Pintsedag, var paa Baagahuus, sees af det nys anførte Brev, hvorved Kongen skjenkede Hr. Paal Erikssøn Gaarden Hvaal i Hvams Kirkesogn i Valdres. Der findes to Breve udstedte af Kongen i Uppsala den 22de Sept., begge af det Slags, at de ej kunne være udstedte i hans Navn, Dipl. Sv. 3384, 3385; og i Skaane finde vi Kongen d. 15de Novbr., da han denne Dag i Helsingborg fritog de fremmede Kjøbmænd fra at erlægge Told i de længere inde i Landet liggende Stæder af de Varer, som de landvejs dertil indførte, Dipl. Sv. 3398.
