alene havde faaet udbetalt de i Overeenskomsten bestemte 34000 Mk. Sølv, men ogsaa 2000 Mk. Sølv mere i Renter eller Tillægs-Omkostninger, at han altsaa var løst fra alle sine Forpligtelser til udenlandske Creditorer, og at Tiden saaledes var kommen, da han kunde anholde om pavelig Bekræftelse paa den dyrekjøbte Erhvervelse: en Bekræftelse, der ej alene ifølge de Tiders Begreber i og for sig vilde bidrage meget til at sikkre Besiddelsen – deraf fulgte naturligviis, at de, der gjorde ham den stridig, vilde falde i Kirkens Bann –, men og med Hensyn til den i sig selv ugrundede, men af Pavestolen opstillede Paastand, som han nu selv godkjendte, at Danmark var den skatskyldig, maatte ansees ligesaa nødvendig som enhver Lehnsherres Bekræftelse af de Landskabs-Overdragelser, der fandt Sted mellem hans Vasaller. Med det bedste Haab, formodentlig, at denne Ansøgning vilde blive ham bevilget, maaskee og om at erhverve store Besiddelser i det endnu kongeløse Danmark, begav Kong Magnus sig da ned til Skaane, hvor han tilbragte Julen[1] og maaskee havde tænkt at forblive, indtil Urolighederne vare standsede og alt bragt i Orden. Men dette var ikke saa snart gjort, og imidlertid havde Tingenes Stilling i Norge antaget et saa truende Udseende„ at Magnus for det første maatte lade de skaanske Anliggender hvile og endnu samme Vinter drage nordefter.
Kongens hurtige Afreise fra Landet i April Maaned, uden at de vigtige politiske Spørgsmaal endnu vare afgjorte, synes at have vakt megen Forbittrelse. Denne Gang var det Hr. Ivar Agmundssøn, der især stillede sig i Spidsen for de Misfornøjede og udviklede ligesaa megen Iver i Oppositionens, som forrige Gang i Kongemagtens Tjeneste. Heri ligger dog ikke noget bestemt Frafald eller nogen Mangel paa Loyalitet, thi om han end personligt var Kongen nok saa hengiven, maatte det dog være ham og enhver Fedrelandsven klart, at paa denne Maade kunde den norske Regjering ej længer føres, naar ikke Forvirringen skulde blive uopløselig; desuden var Kongen forrige Gang endnu næsten en Dreng,
- ↑ At han tilbragte Julen her maa sluttes af hans Frihedsbrev for Borgerne i Vee, dat. 26de Decbr. 1338; thi uagtet dette Brev mangler Angivelse af Dateringssted, seer man dog, at det maa være givet under Kongens Ophold i Skaane, da han maaskee har modtaget en Deputation fra Byen, der laa i Nærheden af den nuværende Christiansstad.
ud, som om et virkeligt Skatskyldighedsforhold herskede, og det har man enten i Tidens Løb troet, eller Kong Magnus og hans Raadgivere have ladet, som de troede det, og benyttet sig deraf.
