blev temmelig længe i Skaane, og søgte nu vel at bringe alle de Anliggender i Orden, som Feider hidtil havde hindret ham fra at befatte sig med. Imidlertid see vi, at han ogsaa har maattet underhandle med sin Syster Euphemia og nogle mecklenburgske Sendebud, der var komne over til Skaane, om Medgiften, som det lader til, at Albrecht nu ej længer har villet give Henstand med, og som derfor paa en eller anden Maade maatte skaffes til Veje. Den 18de November indgik han i Helsingborg en Forpligtelse, hvorved han lovede førstkommende Jakobsmesse (25de Juli 1340) at betale Fyrst Albrecht eller dennes Fuldmægtig i Skanør 2000 Mk., uden Hinder eller Udflugter, eller i manglende Fald erstatte hvad Tab Fyrsten derved kunde lide, samt pantsatte for det øvrige Markedspladserne ved Skanør og Falsterbod med alle der faldende Indtægter, og fik syv svenske Herrer til at medbesegle Brevet som Forlovere, udtrykkeligt bekræftende den tidligere Overeenskomst paa Lindholmen[1]. Der tales i de islandske Annaler om Festligheder, Dystriden o. s. v., der paa denne Tid skulde have fundet Sted, og navnlig om at en Hr. Bjarne, hvorved der upaatvivlelig menes Bjarne Erlingssøn, skjønt han da endnu ikke var bleven Ridder, skal have udmerket sig i Dystrenden, men der er al Sandsynlighed for, at Annalerne her har henført Begivenheder, der forefaldt ved Kongens Tog til Danmark 1343 (hvorom nedenfor), til 1339[2]; thi saavidt man af Biskop Haakons
- ↑ Styffe, Bidrag &c. S. 13.
- ↑ Der findes nemlig herom i de islandske Hole-Annaler følgende besynderlige Beretning: „Hr. Bjarne overvandt en Tydsker i Dystriden, en ypperlig Ridder: da gav Kongen ham Sæm med alle tilliggende Herligheder, saa længe de begge endnu levede; dermed gav han ham en Frue, fin rigeste Frændkone, og kan jeg ikke sige, hvor stor Medgift han gav hende; endvidere gav Kongen ham Ors (Hest) og al Rustning samt Indsatsen, 100 Mkr., thi han udrustede ham fuldstændigt til Dystridtet“. Men Bjarne Erlingssøn var ikke engang Ridder i 1347, see Samll. V. 587, ligesom man af Biskop Haakons Breve kan see, at han i alle Fald ej var gift i Begyndelsen af 1340. Nu er det jo rigtignok ej alene muligt, men endog heel rimeligt, at Annalernes Nedskriver, der levede en god Tid efter Bjarnes Død, kan have nævnt ham med Ridderstitelen, som han siden fik, og med hvilken han vel var vant til at benævne ham, ligesom det heller ikke behøver at antages, al det omtalte Giftermaal just øjeblikkelig fandt Sted; men saa meget er vist, at Biskop Haakons Brev til Bjarne af 19de Januar 1340 (Samll. V. 144) saa langt fra at sigte til nogen glædelig Begivenhed i Bjarnes Liv, tvertimod vidner om, at denne paa den Tid maa have befundet sig i en meget nedtrykt Stemning, ligesom det i alle Fald er vist, at Bjarne ikke i September 1339 var fulgt med Kongen til Skaane, men derimod endnu den 18de November var med sin Fader i Tunsberg og siden fulgte ham hjem til Giske eller Stovreim
bogen. Efter denne Afskrift er den aftrykt i Samll. V. 568, og i Dipl. Sv. 3447, 3448.
