maatte derfor selv gjøre et Tog ind i Nørrejylland, for at dæmpe Opstanden, og drog lige til Randers, idet han skjendte og brendte; men her blev han syg, og førend han endnu ret var kommen til Kræfter, blev han, som bekjendt, Natten mellem den 1ste og 2den April overfaldt og dræbt af den kjekke og fedrelandssindede Ridder Nils Ebbessøn. Dette forandrede Sagernes Stilling. Hans Sønner fandt det nu raadeligst under Markgreven af Brandenburgs Megling at indgaa etslagse Forliig med Valdemar og Hertugen i Spandau (23de April), hvorved de erkjendte Valdemar som Konge, imod at han lovede ikke at forsvare Grevens Drabsmænd; derhos bestemtes det nu, at Valdemar skulde egte Hertugens Syster Heilvig og med hende faa en Medgift, der afgik i Løsningssummen for Jylland, saa at han af dette strax kunde faa Aalborg, Vendsyssel m. m. i Besiddelse, og dertil Ribe m. m., som hendes Livgeding[1]. Dette Forliig, som ogsaa Grev Johan tiltraadte, bekræftedes i et nyt Forliig, der sluttedes i Lübeck den 19de Mai[2], hvorefter Valdemar holdt Bryllup med Heilvig, og begav sig til Jylland, hvor han den 24de Juni hyldedes paa Viborg Thing, uden at han dog endnu havde andet end de nys nævnte Landsdele at raade over, og uden at han endnu havde synderlig Udsigt til at vinde stort mere[3]. Men han var klog og virksom, og Enhver kunde skjønne, at han vilde benytte sig af enhver Lejlighed til at gjenvinde de tabte Dele af Riget, som maatte tilbyde sig: Kong Magnus havde derfor god Grund til at sikkre sig Skaane ved en fornyet Hyldning. Valdemar maatte ogsaa for det første holde gode Miner dertil, da der aldeles ikke paa lang Tid var mindste Udsigt for ham til at kunne trodse Magnus’s Overmagt, og han maatte prise sig lykkelig ved, at denne ikke forfulgte sine Planer paa at tilrive sig yderligere Besiddelser af Danmark. Han udgav derfor, sandsynligviis ikke længe efter sin Holdning, et Brev, hvori han foreløbigt stadfestede den mellem Grev Johan og Kong Magnus afsluttede Afhændelses-Tractat af 1332[4], og maa vel derved for det første have beroliget Kong Mag-
- ↑ Huitfeld, S 422, Suhm, XIII. S. 4.
- ↑ Suhm, XIII. 775. Schl. holst. lau. Urk. B. II. S. 103.
- ↑ Han havde nemlig tillige d. 21de Mai maattet bekræfte Grev Gerhards Sønner i Besiddelsen af Fyn som Panthavere for 41000 Mk., og fornye Grev Johans Forlening med Femern; Schlesw. H. L. Urk. 162, 163.
- ↑ Brevet er aftrykt i Dipl. Sv. 3502 efter en Afskrift, der savner Datum, men det er der i en Note tilstrækkeligt beviist, at det alene kan tilhøre 1340, og da sandsynligviis Hoften. Saavel de isl. Annaler som Detmar henføre ogsaa Valdemars første Forliig med Kong Magnus til 1340, men det kan vel være,
den borgharen, de helt he en ovele. Siden, fortæller han, beskyldte Grevens Søn Hertugen for at have været i hemmelig Forstaaelse med deres Faders Drabsmænd, og Hertugen maatte fralegge sig Sigtelsen med Eed. (S. 247).
