Norge, men ikke længer; han skulde derpaa strax vende tilbage til Norge og saa fremdeles, saa at han nøjagtigt blev lige længe i hvert Rige og ikke længer i det ene end i det andet, uden fuld Nødvendighed fordrede det, men dog kun med Samtykke af Herrerne i det Rige, hvilket han ellers skulde have gjestet.
4. Fra intet af Rigerne skulde dets Mænd ledsage ham videre end til Rigsgrændsen.
5. Saalænge Kong Magnus endnu var mindreaarig, skulde alle Rigets Midler i Norge anvendes deels til Udredelsen af de i den afdøde Konges Testamente fastsatte Summer, deels til Kongens Kosthold, deels til at have ved Haanden, naar han behøvede det til sin Bistand og Nytte, med Hertugindens og Rigsraadets Bestemmelse og Samtykke.
6. Sveriges Mænd skulde være forpligtede til at yde Kong Magnus og Norges Mænd ligesaa megen Hjelp og Understøttelse, som de nød af Norges Mænd, saa tidt det behøvedes. Det samme maa i den anden Gjenpart af Brevet være lovet Sverige for Norges Vedkommende.
7. Vilde nogen Nordmand af Hengivenhed for Kongen eller hans Moder tjene ham i Sverige, skulde dette ikke formenes ham af Norges Regjering.
At alle disse Artikler ubrødeligen skulde overholdes og iagttages fra svensk Side, lovede for det første de tilstedeværende svenske Herrer, Biskop Karl ved at lægge Haanden paa Brystet, og paa sin Indvielse, prestelige Verdighed og christelige Tro, de øvrige Riddere ved Eed paa Evangelierne, idet de tillige gav sit Ord paa, at saasnart de kom tilbage til Sverige, skulde Erkebiskop Olaf af Uppsala og 24 andre svenske Riddere aflægge samme edelige Løfte; de bevidnede derhos, at Kong Magnus var i Live, da de sidst drog fra Sverige. Loftet skulde altsaa fra svensk Side i Alt aflægges, foruden af Erkebiskopen, paa hvis Vegne Biskop Karl havde givet sin Forsikkring, af tredive Riddere. Paa samme Viis afgave allerede nu Erkebiskop Eiliv af Nidaros og tredive norske Herrer Forsikkring og edeligt Løfte om at alle hine Punkter ligesaa ubrødeligt fra norsk Side skulde overholdes. Disse tredive Mænd, der altsaa kunne betragtes som Kjernen af det norske Aristokrati, vare følgende: Cantsleren Ivar Olafssøn, Peter Andressøn, Sæbjørn Helgessøn, Snara Aslakssøn, Erling Vidkunnssøn, Paal Erikssøn Merkesmand, Sigurd Arnessøn, Bjarne Audunssøn, Eiliv i Naustdal, Finn Agmundssøn, Ivar Agmundssøn Rova, Jon Bjarnessøn, Smid Erikssøn, Thrond Hallvardssøn, Haakon Thoressøn, Gaute Isakssøn, Sighvat paa Leirhole, Anund Borgarssøn, Thorvard Haavardssøn, Thorgeir Simonssøn, Aslak Olafssøn, Guthorm Kolbjørnssøn, Guthorm Helgessøn, Andres Sigurdssøn Kyrning, Sigurd Jonssøn, Hallkell Hallkelssøn, Hauk Erlendssøn, Munaan Baardssøn, Guthorm Sigurdssøn og Eindride Peterssøn. Ingen af dem havde
