bage til Vardberg for at møde det norske Raad og bringe Unions-Anliggendet i Orden (hvorom nedenfor), udstedte her ej længe efter (9de September) en Bekræftelse paa Stædernes Privilegier[1], som de havde faaet af Kong Erik og de tidligere Konger, idet han udtrykkeligt erklærede, at det skulde have sit Forblivende ved den gamle Told fra Kong Eriks Dage, af hvert Skib eet Pund af bedste Slags Korn, som fandtes i dets Ladning, med Undtagelse af fiint Hvedemeel (flúr), og at al ny Told, der var paalagt i Kong Haakons Tider, herved skulde være afskaffet. Saaledes bragtes da alt tilbage i den Stand, som det var før ved Overeenskomsten af 1294, og fornemmelig ophævedes Kong Haakons Toldtarif af 1316[2]. Disse Indrømmelser, heder det besynderligt nok i Kundgjørelsens Indledning, bevilges paa Grund af de „frivillige Tjenester“, som Stæderne Lübeck, Hamburg, Wismar, Rostock, Stralsund og Greifswalde havde viist Kongen, og de bevilges ej alene disse Stæder og deres Indbyggere, men alle Kjøbmænd, hørende til Tydskernes Hansa, en Benævnelse, der saaledes under denne Ufred for første Gang anvendes om Stædernes Forbund i offentlige Documenter, vedkommende Norge[3]. Kongen lovede at ville give sine Fehirder og Sysselmænd Befaling om at iagttage disse Bestemmelser uryggeligen, saalænge Kjøbmændene af samme Hansa ogsaa paa sin Side iagttog de Bestemmelser og Overeenskomster, som med Hensyn til dem gjaldt i Norge paa Kong Eriks Tid. Alt dette maatte nu vistnok kaldes Indrømmelser fra Kongens Side, men under de herskende Forhold var det heller ikke andet at vente, end at han maatte komme til kort mod Stæderne i alt, hvad der vedkom Handelen, thi de havde engang faaet Overtaget, man kunde ej vel undvære dem, og alene ved at blive borte maatte de kunne tilføje Rigerne betydelig Ulempe. Desuden erfarer man intet om, hvori deres „frivillige Tjenester“ bestod. Sandsynligviis have disse ej været saa ubetydelige, og navnligt ledes Tanken hen paa, at de have ydet Kongen klekkelig Hjelp til Udredelsen af de Pengesummer, han endnu skyldte for Halland og andre danske Besiddelser. Idetmindste fik han kort efter en ikke ubetydelig Pengesum, nemlig 382 Mk. brendt Sølv, udbetalt i Lübeck for den hele tydske Hansas Regning som Restance paa en i Kong Haakons Tid bestaaende, endnu ikke betalt Told. Dette synes at vise, at Stæderne i alle Fald have forpligtet sig til at betale den af Kong Haakon paalagte Told, forsaavidt den endnu ej var erlagt, indtil den nu ophævedes, og at Ophævelsen ej
Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/302
Denne siden er korrekturlest
284
Magnus Erikssøn.
